Up 080420StorebedagPaaJungshoved

Storebededagsferie på Jungshoved 2008

Her er nogle billeder fra storebededagsferien på Jungshoved 2008

Copyright © 2008 Flemming Bitz

Besøg hos Knud og Tove i Klintholm på Møn

Storebededags aften var vi inviteret til middag hos Knud og Tove i Klintholm på Møn. Her er nogle billeder vi tog på vejen til Klintholm.

IMG_9684
IMG_9685
IMG_9687
IMG_9688
IMG_9689
IMG_9694
IMG_9695
IMG_9696
IMG_9699
IMG_9702
IMG_9705
IMG_9709
IMG_9713
IMG_9715
IMG_9716
IMG_9717
IMG_9718
IMG_9719
IMG_9720
IMG_9723
IMG_9727
IMG_9728
IMG_9729
IMG_9730
IMG_9731
IMG_9732
IMG_9734
IMG_9735
IMG_9739
IMG_9746
IMG_9752
IMG_9755
IMG_9756
IMG_9757
IMG_9759
IMG_9760
IMG_9761
IMG_9762
IMG_9763
IMG_9764
IMG_9765
IMG_9767
IMG_9772
IMG_9776
IMG_9778
IMG_9779
IMG_9781
IMG_9783
IMG_9784
IMG_9786
IMG_9791
IMG_9792
IMG_9793
IMG_9794
IMG_9795
IMG_9796
IMG_9798
IMG_9800
IMG_9803
IMG_9804
IMG_9805
IMG_9806
IMG_9814
IMG_9818
IMG_9819
IMG_9820
IMG_9823
IMG_9834
IMG_9835
IMG_9837
IMG_9839
IMG_9844
IMG_9856
IMG_9857
IMG_9859
IMG_9862
IMG_9863
IMG_9864
IMG_9865
IMG_9866
IMG_9867
IMG_9868
IMG_9869
IMG_9873

Geocaching ved Jungshoved

Jeg har netop holdt fødselsdag, og i den forbindelse fik jeg en Garmin bilnavigator, og fra nettet havde jeg hentet positionen på to geoskatte ned på navigatoren. Den ene af skattene ligger på ved ruinerne af den gamle borg ved Jungshoved. Om eftermiddagen søgte vi så efter boegskatten, og med den nye navigator var den hurtig fundet. Derefter var vi inde og se den gamle Jungshoved kirke fra 1200 tallet.

Jungshoved - her er nogle informationer jeg har hentet fra nettet om stedet

 

Borgruinen ses for oven i billedet bag ved kirken

NB: Sakset fra: http://www.stam.dk/get/25734308.html

Kirkeanlægget
Jungshoved kirke er opført i 1200-1250. Sakristi, tårn og våbenhus er fra 1450-1500. Restaureret i 1958-1961. Den hvidkalkede, teglhængte kirke har tilhørt den stærke middelalderborg Jungshoved, hvis imponerende voldsted ligger ved indsejlingen til Jungshoved Nor, lige syd for kirken. Den senromantiske kirke er opført af kridtkvadre. Munkesten indgår dog også flere steder.

Til den markante, middelalderlige bygning er tilføjet et sengotisk nordvendt tårn. Dets usædvanlige placering skyldes kirkens beliggenhed ved norets vandkant.

Kirkens nærmeste omgivelser er præget af en idyllisk bådplads med et primitivt kajanlæg samt Borgbanke syd for. Desuden den nærliggende præstegård, der har et meget fint udtryk som matcher kirken.

Der er udsigt til vand mod syd, sydøst samt mod vest og sydvest. Tilknytningen til vandet mod vest er dog ikke alle steder lige tydelig. Borgbanke ses tydeligt fra kirken og fra dette voldsted er der et fint indblik fra toppen.

Mod nord indrammer birketræer kirkegården uden dog at bryde den visuelle kontakt til landskabet.

Kirken har en meget fin og særpræget beliggenhed i et fladt terræn i nærheden af Borgbanke og med en klar tilknytning til vandet. Den fritliggende kirke er placeret i et smukt naturområde med strandenge og siv samt store marker uden høj bevoksning helt op til kirkegårdsmuren. Gode indkigsmuligheder fra nord, nordøst samt fra markvejen på den anden side af fjorden.

Denne enestående beliggenhed af kirken på spidsen af en halvø med borgbanke placeret på den yderste spids gør hele området unikt og der opleves en klar sammenhæng mellem landskabets elementer og kirken. Der er intet til at forstyrre oplevelsen af et harmonisk anlæg i fantastiske omgivelser.

Den korte afstand over vandet til land mod vest udgør ikke nogen visuel hindring. Udpegningen er fjernvirkningen rækker derfor også over vandet.

Kirkens nære kontakt til hele fjordområdet, de åbne marker øst og nord for kirken, samt den nære tilknytning til Borgbanke. Tilknytningen mod vandet vest for kirken, kunne tydeliggøres ved fjernelse af beplantning nær kirkegården.

Her er noget mere om Jungshoved kirke, som jeg fandt på:
http://nordenskirker.dk/Tidligere/Jungshoved_kirke/Jungshoved_kirke.htm

Bårse hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Kor og skib er opført i senromansk tid, skibet er blevet forlænget mod vest o.1300, vestgavlen med syv falsede spidsbueblændinger er ommuret i midten af 1400-tallet. Murværket består af kridtsten iblandet teglsten. Den rundbuede syddør er bevaret med vandret afsluttet portalfremspring, indvendig har man senere ændret portalfremspringet øvre afslutning til en trekantsgavl. I korets murværk anes en præstedør mod syd. I korets nordmur anes et rundbuet vindue, over hvælvene ses skibets smigede vinduer. I sengotisk tid o.1500 er tårnet opført ved skibets nordside, tårnrummet har formodentlig tjent som våbenhus, muligvis er tårnets overdel først blevet fuldført i 1600-tallet, tårnrummet er nu gravkapel. Tårnets placering mod nord skyldes formodentlig, at grunden ned mod vandet har været for ustabil. Sakristiet mod nord og våbenhuset mod syd er formodentlig sengotiske tilføjelser.

Kor og skib har fået indbygget krydshvælv i midten af 1400-tallet. Korbuen er bevaret men noget omdannet. Spor over hvælvene viser, at skibet har haft hulkelgesimser på langvæggene. Altertavlen er udført af en lokal snedker i slutningen af 1500-tallet, i midterfeltet ses et gipsrelief af Thorvaldsen. Prædikestolen menes udført på Abel Schrøders værksted o.1610, Abel Schøder d.æ. døde under en pestepedimi i 1602 og Abel Schrøder d.y. blev født o.1600, så arbejder fra værkstedet i denne periode er deciderede værkstedsarbejder, prædikestolen nævnes ikke i Eva de la Fuente Pedersens hefte om Abel Schrøder. I koret står en sandstensfont fra 1790. Kirkens terningformede døbefont er udført i brændt ler, på siderne ses relieffer af Thorvaldsen, fonten er muligvis model til marmorfontene i Brahe Trolleborg og Vonsild. I 1780'erne blev tårnrummet indrettet til gravkapel for familien Brockenhuus, i kapellet står sarkofager for Hendrich Adam Brockenhuus (død 1803) og hans hustru Elisabeth, født Holstein Ledreborg (død 1786), over indgangen til kapellet og på kisterne ses våben. I gravkapellet ses en fontefod til en gotlandsk font.

Over hvælvene ses rester af gotiske kalkmalerier. På korets nordvæg og i skibets hvælv samt i skibets vestende ses sengotiske kalkmalerier. I 1941 afdækkede E.Lind kalkmalerier fra o.1500 på triumfvæggen og skibets sydvæg, kalkmalerierne blev atter overkalket, over hvælvet ses rester af denne udmaling. I 1962 afdækkede O.Hellvik kalkmalerierne i skibets hvælv, på korets nordvæg og i skibets vestende, kalkmalerierne dateres til 1513. I skibets 1.fag i sviklerne mod øst ses to narrehoveder, mod nord har narren en klokke i huen, munden er formet omkring et hul, som muligvis kunne være et klokkerebshul i lighed med Bregninge kirke på Ærø, under hovedet står dateringen 1513, samme årstal som i Bregninge. På korets nordvæg ses en Korsfæstelsscene. I skibets 2.fag på sydvæggen fandt man en Smørkærning, som atter blev overkalket. I skibets 3.fag på sydvæggen kan man se en djævel og tre figurer.

På skibets vestvæg ses en frise med Dødedansen. Mod nord ses djævle danse kædedans med en junker, en ung kvinde med jomfruhår og en kronet kvinde. På Dødedansene i Egtved og i Nørre Alslev ses dødninge danse med repræsentanter for samfundets forskellige klasser, Dødedanse i Tyskland og Frankrig viser ligeledes samfundets forskellige klasse, der ses kvinder, men ikke så fremtrædende som i Jungshoved. Frisen i Jungshoved fortsætter på vestvæggen mod syd, her kan mændene være placeret og dermed følger denne dødedans inddelingen af kirken i en mandlig og en kvindelig halvdel. Restaureringen i Jungshoved er uden tilføjelser, hvorfor den står noget råt. Frisens øverste og nederste kant er ikke parallelle, hvilket virker skitseagtig, og figurtegningen er noget rå men dog ikke uden en vis sikkerhed. I Ørslev kirke ser man en dansefrise, som dateres til o.1325, her danser kronede kvinder og mænd anført af en nar, denne frise har hverken dødninge eller djævle, men den trompetspillende hare kunne være et djævlesymbol. Dansefrisen i Ørslev er næppe en Dødedans, men udsmykningen er noget tvetydig og tolkningen af Dansefrisen som en bryllupsdans er ikke entydig. Måske indeholder Dansefrisen dødedansmotiver, og måske er Dødedansen i Jungshoved en replik til Ørslev. Spørgsmålet må indtil videre stå åbent, men Dødedansen i Jungshoved kan være en brik i det puslespil, som måske en dag kan give en større forståelse af ikonografien, i folkevisen ender dansen med elverpigerne jo sørgeligt.

IMG_9879
IMG_9880
IMG_9881
IMG_9883
IMG_9886
IMG_9887
IMG_9888
IMG_9891
IMG_9892
IMG_9893
IMG_9894
IMG 9894  Der er skatten vist
IMG_9895
IMG_9896
IMG 9896 Lad os se hva der er i kassen
IMG_9897
IMG_9898
IMG_9899
IMG_9900
IMG_9903
IMG_9904
IMG_9905
IMG_9906
IMG_9907
IMG_9908
IMG_9910
IMG_9911
IMG_9912
IMG_9913
IMG_9914
IMG_9915
IMG_9916
IMG_9917
IMG_9918
IMG_9919
IMG_9920
IMG_9921
IMG_9922
IMG_9923
IMG_9924
IMG_9926
IMG_9927
IMG_9928
IMG_9929
IMG_9930
IMG_9931
IMG_9933
IMG_9936
IMG_9938
IMG_9939
IMG_9940
IMG_9941
IMG_9942
IMG_9943
IMG_9944
IMG_9945
IMG_9946
IMG_9947
IMG_9948
IMG_9949
IMG_9950
IMG_9952
IMG_9953
IMG_9955
IMG_9956
IMG_9958
IMG_9960
IMG_9961

Besøg ved Svend Gønges Hule

Efter skattejagten havde vi fået blod på tanden og ville finde endnu et spændende sted - Svend Gønges Hule

IMG_9963
IMG_9964
IMG_9965
IMG_9966
IMG_9967
IMG_9968
IMG 9968 - Her er så hulen - Den ser noget luftig ud
IMG_9969
IMG_9970
IMG_9971
IMG_9972
IMG_9973
IMG_9974

Billeder i alt: 162 | Sidst opdateret: 08-04-20 22:38 | Dannet med JAlbum & Chameleon | Hjælp
Copyright © 2008 Flemming Bitz