Atlanten: 45 grader 17 minutter nord, 19 grader 22 minutter vest 644 NM syd øst for Falmouth, England, den 26 juni 2000.
 |
 |
| Lasse - Atlanten på vej til Falmouth | Jacob - Atlanten på vej til Falmouth |
NETTE er stadigvaek på vej hjem til Danmark. Vi befinder os i øjeblikket ca. 344 NM nordøst for Azorerne. Ombord er vi foruden mig selv Jacob og Lasse. Vi startede fra Ponto Delgado på øen Sao. Miguel på Azorerne den 21. juni ved middagstid og har nu været i søen i 5 dage. Da vi startede turen mod Falmouth havde vi regnet med at få vestenvinden med hele vejen. Sådan er det ikke gået. Vi sejler nu for 5 dag på en nordvestlig bidevindskurs med vinden fra øst! Problemet er at det lavtryk, som normalt ligger syd for Azorerne i den periode hvor vi har besøgt øerne har flyttet sig, så det nu ligger lige nord for Azorerne. Først når vi har passeret højtrykket, kan vi gøre os håb om at få vestlige vinde. Vi forsøger stadigvæk at få daglig kontakt med Herb for at for at få den daglige vejrprognose. Desværre glipper kontakten af og til pga. for megen støj på frekvensen. I stedet for har vi fået Karsten I Panama, som dagligt sender vores position til familierne, til også at give os en vejrprognose, som han henter via Internettet. Ellers har vi vores NAVTEX, som også giver os en daglig prognose. Ja det er helt rart at faa en masse vejrmeldinger fra alle mulige instanser - så slipper vi nemlig for at kigge ud :-)
Atlanten: 48 grader 33 minutter nord, 09 grader 40 minutter vest 195 NM syd øst for Falmouth, England, den 30 juni 2000.
 |
|
| Atlanten på vej til Falmouth - Hval! Vist nok en finhval - det må være Saly | |
 |
 |
| Atlanten på vej til Falmouth - Hval- Saly! | |
 |
|
| Atlanten på vej til Falmouth - Hval! - Moby-Dick? | |
 |
|
| Atlanten på vej til Falmouth - Moby-Dick | |
Ja så nærmer vi os Falmouth, nu er der kun 195 NM tilbage. Vinden er stadigvæk østlig dog er den drejet mere mod syd. De sidste dage har vi haft rigtig god fart i skuden 6 til 7 knob det meste af tiden. Ja nogen vil nok mene at de lange sejlstræk kan blive en noget ensidig affære; men en dag skete der noget helt vildt - noget vi havde ventet længe på...HVALER. Pludselig var de der lige på siden af skibet - og de var kæmpe store. Meget større end jeg havde forestillet mig. Vi opdagede dem meget hurtigt fordi at hvaler er gode til at gøre opmærksom på sig selv - de er nemlig helt pjattede med at pruste vand ud af et lille hul i nakken. Hvalerne var en kæmpe oplevelse og retfærdiggjorde alle de lange dage på havet - jeg ville ønske at alle på at eller andet tidspunkt fik mulighed for at se disse enorme og sjældne dyr. Der var 3-4, vi vil tro at det var Samson og Sally og Moby-Dick. De var større end skibet og har nok været 15 meter lange og helt sorte.
 |
 |
| Atlanten på vej til Falmouth - Lasse ved at udskifte defekt undervant | |
 |
 |
| Jacob -Atlanten på vej til Falmouth - Nødreparation af vant | |
Forleden fik vi ellers en forskrækkelse. Lasse var på vej op på fordækket
for at bade, da han opdager at det agterste undervant i styrbord side så
mærkeligt ud. Ved nærmere inspektion viste det sig at; næsten alle
kordellerne ved sallinghornterninalen var sprunget og strittede ud til alle
sider. For at få aflastet det defekte undervant fik vi hurtigt vendt skuden
over på den anden halse. Vejret var relativt roligt med solskin og vinden var
6-10 m/sec.
Vi måtte se at få gjort noget! Jeg har medbragt nødreparationsudstyr til rig:
2 sæt stiv rigingviere på ca. 2m med på-valsede terminaler. Desuden har 2
stumper blød rigingvire på ca. 2 m. Endvidere har jeg medbragt masser af
viereklemmer. På St. Martin fik jeg skiftet begge overvanter, dvs. de gamle
overvanter, som tilsyneladende ikke fejlede noget kan også bruges til en
nødreparationen.
Vi besluttede at bruge et gammelt overvanter og så korte det ned ved at
"laske" en stiv vire med en påvalset terminal på vha. af 3
wire-klemmer.
På St Martin havde jeg heldigvis fået monteret mastetrin, så det var let ( ja
jeg syntes altså ikke det var helt let. red. Lasse) for Lasse - som den mindste
- at klatre op i masten til sallinghornet. Lasse klatrede op efter at være
blevet sikret med 2 livliner, en omkring masten og en via et fald.
Overvantet blev så ligeledes via et fald hejset op til ham. Nu var det en
relativ simpel operation for Lasse at afmontere terminalen for det defekte
undervant, og skifte den ud med den tilsvarende på det gamle undervant. Da det
var gjort tilpassede vi - der var på dækket - længden af overvantet,
så det kunne erstatte det defekte undervant. Operationen tog ca. en halv time
indtil vi havde lavet en reparation, som var lige så stærk, som et
originalt undervant.
 |
Vores tid på Azorerne brugte vi til at besøge følgende øer: Faial hvor Horta Ligger, Pico, Sao Jorge, Terceira og Sao Miguel.
Pico med Portugals højeste bjerg ligger lige ved siden af Faial med Horta. Så de unge mennesker dvs. mine døtre Kirsten og Annette og mine gaster Jacob og Lasse tog en dag færgen tidlig om morgenen over til Pico.
Her er Lasse's beretning om turen:
I skal høre lidt om PICO (betyder bjergtop)- navnet på en af øerne samt på vulkanen der ligger samme sted. En dag med godt vejr stod vi tidligt op og tog en færge til øen - sprang ind i en taxa og blev kørt op i 1000 meters højde - hvor vejen stoppede. For resten en meget begivenhedsrig tur: Til at starte med blev vi kørt til brandstationen hvor vi skulle indskrives som vulkanbestiger. Samme sted skulle vi udskrives når vi igen var kommet ned i sikkerhed. De gjorde meget ud af at holde styr på hvem der var deroppe af sikkerhedsmæssige grunde; I tilfælde af dårligt vejr ville de have styr på alle på bjerget hvis en eventuel redningsaktion skulle komme på tale. På vej opad i bilen så vi mange vilde kaniner med meget lange ør´ ... og mødte flere grupper af køer der stod midt på vejen og gloede dumt på os. De flyttede sig dovent efter at chaufføren havde signaleret stædigt med horn og lygter. Oppe i højden begyndte den lange travetur yderligere 1351 meter opad - ja det lyder ikke af meget (og er dog Portugal højeste punkt) - men trave er heller ikke det rigtige ord at bruge, det var nærmere klatring på skarpe lavasten. Turen opad tog 3½ intense timer, det var ekstra hårdt fordi vi på de lange sejlture er mere eller mindre fysiske inaktive. Kun i starten var der en nogenlunde acceptabel sti - størstedelen af turen gik man i den uberørte natur - det eneste vi havde at gå efter var nogle få varder der sad opad vulkansiden. Alle disse anstrengelser blev belønnet med en enormt fantastisk natur. Da vi kom op igennem skyerne kunne man se hele vulkanen - se hvordan det er løbet ned af siderne med lavastrømme der så efterhånden er størknet - som en masse årer der slanger sig nedaf. Man kunne uden problemer forstille sig hvor varme disse flydende stenmasser engang har været - og nu lå der nogen steder sne ovenpå! Det mest imponerende var dog synet da vi nåede toppen - altså kraterkanten. Hele det kæmpe krater var enormt stort og ca. 20 meter dybt - ja det gik lodret nedad og nede i krateret lå endnu en vulkantop - dannet af et senere udbrud. Denne top var helt symmetrisk og spids, og ragede højere op end krateret. På toppen af denne kom der en anelse vanddamp ud så man fik virkelig en følelse af at der nedenunder en var en eller anden form for aktivitet. Her er det værd at medtage at der jævnligt er jordskælv på øerne - det sidste store i 1980 og det sidste vulkanudbrud skete i 1957-58, ja man føler sig ekstra tryg ved at have et skib der kan føre en i sikkerhed. Nedturen tog 2½ time og var måske endnu farligere - der var ikke en af os der slap for blødende hudafskrabninger. Nede igen blev vi kørt ned til byen og kunne her nyde velfortjente sodavandsis i parasolskyggen dvs. ca. 27 grader.
 |
|
| Pico Portugal's højeste bjerg | |
 |
|
| Kirsten på vej mod topen af Pico | |
 |
|
| Kirsten Jacon og Lasse på vej til topen af Pico | |
 |
|
| Kirsten Jacon og Lasse på topen af Pico | |
 |
|
| Annette på topen af Pico | |
Tiden på Horta brugte vi b.la. til at få malet et vægmaleri på havnemolen. Traditionen siger at det betyder uheld hvis man ikke får malet et maleri før man forlader Azorerne. Så vi gjorde alt for at sikre os mod uheld idet vi fik malede hele 3: Et i Horta, et i Velas på Sao Jorge og et i Ponto Delgado på Sao Miguel. Som oplæg til maleriet brugte jeg det med dragen, som min gast Rasmus lavede i Las Palmas på Gr. Canaria.
|
 |
|
| Nette's vægmaleri i Las Palmas | Nette's vægmaleri i Horta | |
 |
 |
|
| Nette's vægmaleri i Velas på Sao Jorge | Nette's vægmaleri i Ponta Delgado på Sao Miguel |
I Horta var vi den 7 juni til en hyggelig Sølvbryllups reception hos Otto og Lise fra Lady of Lamanca. Receptionen foregik på borgen i Horta, der er indrettet som hotel, og vi mødte alle de kendte ARC-sejlere samt alle de andre danske sejlere, som var i Horta. Bla mødte vi Familien Øland, som vi sidste mødte på Gaudeloupe. De er også på vej hjem, de havde sejlet direkte fra St. Martin til Azorerne.
En dag ved middagstid lettede vi anker fra Horta for at sejle mod øen Sao
Jorge, en tur på ca. 30 NM. Turen gik godt bortset fra at vi havde problem med
motoren. Den gik i stå når den havde kørt ca. 10 minutter. Problemet tydede
på at det måtte være noget med tilførslen af brændstoffet, så jeg skiftede
brændstoffilteret det hjalp ikke... Vi fik os humpet ind i havnen Velas, der
var helt vindstille. Alle anker-bøjer var tilsyneladende optagede; men
minsandten om der ikke kom en robåd ud til en motorbåd ved en bøje. De fik
forklaret os at de straks ville flytte båden, så vi kunne få bøjen at ligge
ved. Bøjen viste sig at være helt gratis at ligge ved, så vi følte os
særdeles godt modtaget.
Vi havde en anden lille oplevelse på øen. En nat - efter at de unge mennesker
havde været i byen - blev jeg vækket midt om natten af nogen, som
bankede på skibet. Det viste sig at være 2 halvfulde portugiser, som sad i
vores gummibåd! De fik mig forklaret at de havde fundet vores gummibåd med
motor drivende inde ved molen, og at de nu blot ville bringe den tilbage. Jeg
fik de 2 fyre sejlet i land, og jeg lovede dem en flaske rom for deres hjælp.
Den næste dag lejede Kirsten, Annette, Jacob og Lasse en taxa, der kunne køre
dem til den nordlige del af øen. Jeg brugte tiden på at finde fejlen på
motoren og få malet et af vægmalerierne. Fejlen på motoren var hurtigt
fundet. Det viste sig at slangen mellem dieseltanken og vandudskilningsfilteret
var tilstoppet. Jeg løste problemet ved at puste i slangen indtil det boblede i
tanken. Tanken burde nok renses ved lejlighed. Vi må have fået noget snavset
diesel i tanken et eller andet sted på vores tur - sandsynligvis
på St. Thomas. Motoren har dog kørt fint siden.
Næste dag lejede jeg så en scooter for at køre rundt på øen. Sao Jorge er
lang, smal og høj på størrelse med Langeland. Overalt er der grønne marker
med græssende sortbrogede køer. Rundt om markerne er der bygget solide
stengærder af den porøse lokale lavasten. Faktisk kunne landskabet minde en
smule om Danmark, alt er grønt og frodigt, blot er markerne meget mindre, og
terrænet er meget kuperet.
Når man kører rundt skal man hele tiden passe på løsgående køer. Især
når de er på vej ud eller hjem for at blive malket. Et sted mødte jeg et
kobbel af køer på vej ud til marken. Jeg ventede pænt på at alle køerne var
passeret før jeg kørte videre. Da jeg kørte videre mødte jeg imidlertid en
forsinket ko (ja det er ikke nemt at være ko nu om dage), som staks vendte om
og galoperede den modsatte retning, da den så mig. Jeg kørte efter koen på
scooteren, fik den overhalet og standset. Jeg ville nu prøve at jage den den
modsatte vej; men koen hoppede sku over et hegn og ind på en anden mark med
nogle ligesindede køer!
Jeg kørte nu tilbage til bondemanden for at forklare ham problemet med hans
bortløbne ko. Jeg forsøgte på alle sprog og med tegn og fagter at forklare
ham problemet. (dette er vi flere ombord der gerne ville have set...)
Jeg pegede på bagsædet af min scooter, for at få han til at hoppe op, så jeg
kunne vise han den mark hans ko var sprunget ind på. Han kiggede imidlertid
helt uforstående på mig, så til sidst måtte jeg opgive og køre videre. Hvis
altså bondemanden nu mangler en ko og en en anden bondemand har en for meget,
så er det altså ikke min skyld! Jeg gjorde hvad jeg kunne for at forklare ham
mysteriet om den bortløbne ko.
 |
|
| Væhmaleri Velas på Sao Jorge | Væhmaleri Velas på Sao Jorge |
 |
 |
| Væhmaleri Velas på Sao Jorge | Havnen Velas på Sao Jorge |
 |
 |
| Havnen Velas på Sao Jorge | Jacob på vej i Dingy - Havnen Velas på Sao Jorge |
 |
 |
| På vej til Terceira | På vej til Terceira |
 |
 |
| Angro do Heroismo - Tercheira | Annette og Kirsten - Angro do Heroismo - Tercheira |
 |
 |
| Flemming -ved havnen- Angro do Heroismo - Tercheira | Annette og Kirsten - Angro do Heroismo - Tercheira |
 |
 |
| Kirsten - Angro do Heroismo - Tercheira | Kirsten - Tercheira |
 |
 |
| NETTE for anker -Angro do Heroismo - Tercheira | Kirsten og Annette - Tercheira |
 |
 |
| Rundtur på Tercheira | Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira |
 |
 |
| Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira | Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira |
 |
 |
| Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira | Rundtur på Tercheira |
 |
 |
| Rundtur på Tercheira | Badeanstalt - Rundtur på Tercheira |
Fra Sao Jorge sejlede vi en aften videre mod Terceira. Distancen var ca. 50
NM så vi ville være fremme næste morgen hvor det var Anettes fødselsdag.
Derfor fik familien Bitz lov til at sove hele natten, så de kunne være friske
til at fejre fødselsdag. Imens sejlede Jacob og Lasse så båden til hovedbyen
Angro do Heroismo - som betyder "Redningernes bugt" pga. den
meget god naturlig havn. Vi kastede anker uden for havnemolen. Pigerne og jeg
gik op i byen for at finde et hotelværelse til pigerne, mens drengene blev på
skibet for at få en velfortjent søvn. Vi fandt hurtigt en privat indkvartering
til 120 kr. pr person. Derefter gik vi rundt for at se byen. Senere lejede vi en
taxa og kørte rundt på den sydvestlige del af øen. B.la. var vi oppe på
øens højeste punkt, som var kanten af et vulkankrater. Om aftenen spiste vi
fødselsdagsmiddag på byens fineste restaurant. Vi fik b.la. hummer.
Den næste dag var vi oppe og se en gammel borg, som ligger lige ved byen.
Derefter tog vi en taxa ud til lufthavnen og fik sendt pigerne godt af sted med
fly via. Lissabon til Danmark.
Vi blev endnu nogle dage på Terciera hvor drengene en aften var ude i en lille flække af en by for at se øens specialitet: tyrefægtning. Dette foregik ikke som ellers hvor man finder en stor og olm tyr og slipper løs i en arena med en professionel torreador. På terciera finder man stadig en stor og ol tyr - men slipper den i stedet løs i hovedgaden! Gaden var helt barikaderet - og alle vinduer, altaner og mure var proppet med lokale - alle mere eller mindre berusede. Underholdningen bestod i at de unge fyre fra omegnen løb foran tyren - med fare for at miste både liv og lemmer. Der var ingen uheld - og ingen der kom i nærkontakt med tyren. Men vi har købt en video, kun med uheld - meget makabert og yderst underholdende.
 |
 |
| Ponta Delgada- Sao Miguel | Ponta Delgada- Sao Miguel |
 |
 |
| Ponta Delgada- Sao Miguel | Rundtur på Sao Miguel |
 |
 |
| Rundtur på Sao Miguel - på vestsiden af øen | Rundtur på Sao Miguel - på vestsiden af øen |
 |
|
| Rundtur på Sao Miguel - på nord vestsiden af øen | |
 |
|
| Rundtur på Sao Miguel - på nord vestseden af øen | |
 |
|
| Rundtur på Sao Miguel - havn på nordsiden af øen | |
 |
 |
| Rundtur på Sao Miguel - havn på nordsiden af øen | Rundtur på Sao Miguel - havn på nordsiden af øen |
 |
 |
| Rundtur på Sao Miguel - på nordsiden af øen | Rundtur på Sao Miguel - på nordsiden af øen |
 |
 |
| Rundtur på Sao Miguel - på nordsiden af øen | Rundtur på Sao Miguel - på nordsiden af øen |
 |
|
| NETTE's Vægmaleri på havnen Ponta Delgada, Sao Miguel Foto taget den dag det blev malet juni 2000 | |
 |
|
| NETTE's Vægmaleri på havnen Ponta Delgada, Sao Miguel. Foto taget 1 november 2004! | |
 |
|
| NETTE i havnen Ponta Delgada, Sao Miguel | |
Fra Terciera gik turen derefter til Sao Miguel til hovedbyen Ponto Delgada.
Sao Miguel er Azorernes største ø og Ponto Delgada er det administrative
centrum. Ponto Delgada er vel på størrelse med Lolland og der bor omkting
160.000 mennesker på øen.
En dag lejede jeg en Scooter og kørte rundt på den nordlige del af øer. Jeg
kørte først op til øens største seværdighed vulkankrateret, hvor der
ligger to søer ved siden af hinanden med hver sin farve. Det viste sig
imidlertid, da jeg kom op i højderne at tågen havde lagt sig over hele
området, så der var absolut intet at se. Jeg kørte derfor ned igen under
tågen til kysten. Jeg fulgte nu kystvejen rundt om øens vestside til nordsiden
af øen. Solen skinnede nu igen og landskabet var utroligt flot, grønt og
frodigt. Med små fiskerbyer ude ved kysten og landbrug med græssende køer
inde i landet. Også her, som på de andre øer, var markerne omgærdet med
stenmure bygget af lavasten.
Falmouth: 50 grader 09 minutter nord, 05 grader 03 minutter vest, England, den 2 juli 2000.
 |
 |
| Anduvning af Falmouth | |
 |
 |
| Anduvning af Falmouth | |
 |
 |
| Anduvning af Falmouth | NETTE kaj Falmouth |
 |
 |
| NETTE kaj Falmouth | NETTE kaj Falmouth |
 |
 |
| Udsigt over Falmouth Harbour | |
 |
 |
| Udsigt over Falmouth Harbour | Udsigt over Falmouth Harbour |
 |
 |
| NETTE ved kaj i Falmouth Harbour | NETTE ved kaj i Falmouth Harbour |
 |
|
| Udsigt over den vestligste del af Falmouth Harbour | |
 |
|
| Udsigt over den vestligste del af Falmouth Harbour | |
 |
|
| Udsigt over den vestligste del af Falmouth Harbour | |
 |
|
Plot af daglige positioner på turen fra Azorerne til Falmouth. Klik på kortet for at få det i stort format |
Ja så ligge vi i Falmouth. Vi ankom i morges og fandt hurtigt en ledig
havneplads ved en ponton bro. Prisen er 12.25 £ dvs. ca. 150 kr. pr. nat.
Jeg har netop været ovre på en anden dansk båd Kia og spise aftensmad. Kia
med Karl som skipper kommer også fra Nivå og er på vej sydpå til Caribien.
Mens jeg afslutter mit rejsebrev ser drengene EM-finalen i fodbold mellem
Frankrig og Italien ovre hos Karl.
Den sidste del at turen forløb uden de store problemer med god vind fra syd.
Lige inden Falmouth måtte vi dog sejle parallelt med trafiksepareringen et
stykke, indtil vi kunne krydse ind mod havnen under en næsten ret vinkel.
Falmouth er en rigtig havneby hvor alt ånder af hav, havn og sejlskibe. I
baggrunden kan man altid høre måger, som skriger. Ved lavvande kan man se at
mange af bådene ligger på bunden og venter på højvande og de ca. ti meter
vand som det indebærer.
Vi har måske et problem med vores motor, som kan bevirke at vi bliver nødt
til at ændre vores planer for hjemturen.
Problemet med motoren er at den nogle gange - især når den har stået stille i
længere tid - ikke straks starter. Når den så endelig starter kører den den
første tid ofte kun på een cylinder. Det er svært at vurdere; men jeg synes
ikke at er er megen kompresion tilbage på motoren, når jeg drejer den med
startsvinget. Måske er der brændt en eller 2 ventiler. Hvis det er tilfældet
vil det kræve at jeg får afmonteret topstykket og sender det til renovation os
en cylinderservice, og det vil let kunne forsinke os 14 dage.
Foreløbig vil vi sejle videre, og hvis motoren bliver endnu dårligere til at
starte, så vil vi ændre vores planer til at gå nord om Skagen ned gennem
Kattegat. I stedet for at gå gennem Kielerkanalen, som er var vores oprindelige
plan. Skal vi igennem Kielerkanalen kræves det at motoren virker rimeligt for
ikke at få problemer i det kraftige tidevands strøm på Elben og på den den
100 km lange kanal.
Vi vil anduve Nivå havn lørdag den 29 juli kl 10.00. Ja, altså, hvis alt går
efter planen !
Er der nogen, som er interesseret i at læse nogle af de gamle rejsebreve med billeder, så se på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette"
Jeg har udbygget min hjemmeside med en oversigt over de internet-cafeer, vi har besøgt, adressen er: "www.move.to/nette". Aktiver menupunktet Internet Cafeer. Jeg har endvidere udbygget hjemmesiden med kommunikationsfrekvenser, som vil blive anvendt under hjemturen til Danmark. Aktiver menupunktet Maritime frekvenser.
Hilsen Jacob, Lasse og Flemming fra det gode skiv "NETTE".
PS: Rejsebrevsredaktionen er blevet fordoblet i antal og tæller nu Både skipper og Gast Lasse.
|