|
De sidste dage har nætterne været mørke, da månen først står op ved 2-3 tiden og er aftaget til en lille
halvmåne. Necesse, som nu er 7 mil forude, kalder på radioen om natten og
fortæller, at
de nu kan modtage musik på radioen fra land. Jeg spørger, om det er honolullu
musik - "Nej det er popmusik" - "Så tjek lige GPSèn".
Et par timer efter
kalder
de igen, at de har landkending på Ua Huka . Kl. 05.45 lokal tid ser jeg
skyggen af land i vest, da solen begynder at lyse himlen op fra øst. Det er Ua
Huka, der ligger 30 mil før Nuku Hiva mod øst.
Kl.15.15 - 00.15 UTC.
ankommer
jeg til Taiohae Bay, Nuku Hiva , Marquesas . 22 døgn og 6 timer fra Wreck
Bay Galapagos og med en gennemsnitsfart på 5.8 knob - ialt 3.117 sømil.
|
Jens dykker i Anaho Bugten - Nuku Hivas største koralrev. |
![]() |
Ruten fra Galapagos Øerne til Marquesas Øerne - distance godt 3000 sømil |
Fransk Polynesien. |
![]() |
Nuku Hiva |
Vi har bestemt os for at se noget af øen. Vi vil "blaffe" os frem.
Det er heller ikke noget problem her, for her stopper hver anden bil.
Lidt
uden for byen får vi den første tur op til toppen af bjerget, herfra
går
vi tilbage til vejkrydset, hvor vejen går til Taipivai, en lille by, der
ligger ved enden af 3 finger-bugten, som hedder Taipivai bugten. Vi går
ikke
langt, før vi får et lift af en dame - en rigtig polynesisk matrone.
Desværre taler hun kun fransk og vi engelsk; men hun er sød og stopper, hvor
der er flotte udsigtspunkter, så vi kan fotografere.
Taipivai er om
muligt
en mindre by end Taiohae. Vi går ud af byen langs en af bredderne af
bugten, ca. en km - til vi synes, at vi har den rigtige udsigt og gør holdt for at
spise vores medbragte mad. Vi åbner også en kokosnød, som ligger alle vegne. Dette er en tidligere kokosplantage, hvor man har produceret kopra.
På vej tilbage til byen kommer vi forbi en "hytte" hvor der står "Snak",
og det ser ud til, at der er servering. Vi går ind og spørger, om vi kan
købe
øl her. Det er en beværtning; men de har ikke øl, så vi køber sodavand i
stedet for. Indehaveren siger, at det også er den lokale yardklub og kommer
med
et album, hvor tidligere langturssejlere har skrevet i. Vi sidder og
bladrer,
og jeg finder 2 både, jeg kender eller har set før: engelske Eie of
the wind og svenske Mica Alf Jaselius - min gamle rejsekammerat fra
1999-
2000. Mens vi sidder og ser i albummet, kommer værten med et stort fad
med
papaja og bananer. Han siger også, at hvis vi kommer hertil med vores
både,
kan vi få al den frugt, vi behøver.
Vi er stadig på jagt efter en øl, og vi har endnu ikke set byen, som
ligger
langs vejen, der følger floden ind i landet. Her er ingen restaurant; men
der
er et supermarked, og her får vi en lokal Tahiti øl Hinano. Klokken er
ved at være 15.00 og vi må se at komme hjem. Vi går tilbage ud af
byen og venter, at der skal komme en bil. Det gør der imidlertid ikke, og
vi
når at gå næsten op til toppen af bjerget, før vi bliver samlet op og
kørt
hele vejen tilbage til Taiohae, hvor vi bliver sat af ved købmanden. Vi
slutter med en kold øl nede i vandkanten med udsigt over bugten, hvor
vores
både ligger opankeret.
Vi har bestemt os for at sejle øen rundt med stop i 3 bugter. Vi sejler til den første bugt, som kun er 2 timers sejlads, efter at Kari har været i land og købe frisk brød, sejler vi kl. 8.15 og vi er fremme kl. ca. 11.00. Her i Hakatea bugten ligger der flere både, som vi har set før. Satu III er her, og jeg er ovre og får en kop kaffe, og hører hvad der er at se her. Det er den roligste ankerplads helt uden dønninger - en kærkommen detalje. Satu III vil sejle nu til Tuamotu øerne. Necesse og jeg vil gå de 2 timers tur op til et 600 m højt vandfald verdens 3 højeste. Man kan sejle 2-300 m op af en flod før man må fortsætte til fods. Turen går gennem regnskov på mudret stiger og klipper, og man krydser floden 4-5 gange på vejen. Sceneriet er spektakulært med fjelde højt over os. Nu går vi i bunden af en slugt op gennem skoven, til man ender i en blindgyde, hvor vandfaldet bruser ned i en sø, før det løber ud i floden. Her spiser vi vores medbragte mad og er godt tilfredse med vores indsats . Det er ikke en tur for hvem som helst. Så turen tilbage og så ud på bådene og have skoene af og fødderne højt op.
![]() |
![]() |
Flod Sejlads Hakaui - På vej til Vaipo Vandfaldet. | På vej til Vaipo |
![]() | |
Toppen af Vaipo Vandfaldet ses i det fjerne |
Jeg bager pandekager og kl. 18.00 kommer Kari og Marika over
medbringende
en flaske vodka og juice. Selv om vi er trætte efter dagens mange
oplevelser,
er der stadig energi til at fejre det.
Vi har bestemt, at det er så skøn og rolig en ankerplads, at vi tager en
dag off og bare nyder livet og får skrevet dagbøger mm.
Kari og jeg er i land og køber frisk frugt direkte fra træerne. Det
er
grapefrugter lime og papaja. Jeg betaler med en rulle reb, jeg har haft
med
fra DK. Manden, vi handler med, bor under et halvtag, som fungerer som hus;
men han har også et rigtig hus i byen, hvor hans kone bor.
11-06-05 : Lørdag sejler vi kl. 8.00 mod den næste bugt, der ligger ved øens lufthavn. På vejen fanger jeg en lille bonito før vi er fremme kl. 11.30 og ankrer i Haahopu bugten, som i dag er en helt øde bugt med fint vand og sandstrand. Tidligere gik der en færge herfra til Taiohae; men i dag er der de fineste veje på øen og ingen problemer at komme frem over land. Vi er roet i land og undgået at vælte rundt i brændingen. Vi beslutter, at i aften efter aftensmaden vil vi tage i land her og tænde bål og koge vand til aftenskaffe. Vi samler brænde så det er klart. Aftensmaden er friskfanget tunfisk i tomat og grønsagssovs og Kari koger ris og gulerødder til. Det hele spises på Necesse kl. 16.00. Bagefter er vi i land og tænde bål. Det er en dejlig aften vi har omkring bålet på en øde strand med den smukkeste solnedgang og efterfølgende stjernehimmel.
![]() |
Haahopu Bugten - Aften kaffe |
Søndag . Pga. for meget kaffe og en urolig ankerplads har jeg ikke
sovet
meget i nat, og jeg bliver vækket 8.30 ved, at Kari kalder på radioen, om
vi
ikke skal se og komme videre.
Kl.9.00 er vi på vej for motor, da vi nu
går øst på mod vind og strøm. Vi passerer øens lufthavn og øen ændre
karakter,
som vi kommer længere øst over. Fra at være bløde bakker med lav krat
vækst
til voldsom klippeformationer mod den østlige ende af øen med regnskov
og
palmer. Vi passerer flere spændende bugte og vige før vi kaster anker
i Hatiheu bugten ved byen af samme navn. Her er dønninger og vi må have et hækanker ud til at holde bådene i den rigtige vinkel til bølgerne. I land håber vi at kunne købe en kold øl; men det er søndag, og alt er lukket. Vi er alle tre trætte fra i går, og vi tager ud på bådene for at slappe af resten af dagen. Så må vi se hvad vi har lyst til i morgen.
![]() |
Hatiheu Bugten Oltids-stensaetning Med Tikier |
Mandag .Vågner om natten og ser, at Necesse er kommet tættere på i løbet
af
natten, og mit hækanker hjælper ikke, da jeg nu ligger tværs i bølgerne,
så jeg hiver ankeret hjem og driver nu rundt, til stævnen er i vinden.
Der
er lys på Necesse, og jeg kan også høre, at motoren går. De har også haft
en
urolig nat, hvor de er drevet for ankeret.
Om morgenen tager Kari og jeg i land og køber ind. Vi får lige en øl,
inden
vi tager ud på bådene igen. Vi vil sejle til den næste bugt, der skal
være mere beskyttet for dønninger. kl. 10.00 sejler vi de 5-7 mil
til
den næste ankerplads i Anaho bugten, og her ligger vi godt. Her bor
kun
8-10 mennesker i Anaho og der går en ældgammel sti til Hatiheu. Vi ror
i land for at gå til Hatiheu, og vi er så heldige at slå følge med 2
lokale
polynesiere og deres hunde på vej over passet til den anden bugt . Det
er
interessant at høre dem fortælle om stedets historie mm. Historiker
mener, at
her er beviser, for der har boet ca. 500 mennesker i før europæisk tid.
I Hatiheu køber vi øl og brød, og efter at have drukket 1 øl hver, går vi
igen hjemover, da det bliver mørkt ved 18 tiden og da vil vi nødig
befinde
os midt på en bjergside på en 30 cm bred jord sti med stejlt fald til
den
ene side.
Tilbage i Anaho bliver vi enige om, at her er for godt til at
sejle
allerede næste dag, så vi bliver en dag mere. Jeg medbringer en stor
kokosnød
til båden, som jeg drikker som en sunddovner.
![]() |
Anaho Bugten set fra syd |
|
Jens dykker i Anaho Bugten - Nuku Hivas største koralrev. |
![]() |
Hatiheu Bugten Oltids-stensaetning Med Tikier |
Tirsdag . Efter morgenmaden - en stor grapefrugt, derefter svømmer jeg en tur over
koralrevet - det største her på øen . jeg finder en stor snegl, som jeg
bringer
til båden for at fotograferer. Jeg bager rugbrød - en rigtig
slapper
dag.
Om eftermiddagen vandrer vi bugten rundt og går over passet til
den
næste bugt mod øst - Hautuatua bugten. Her er åbent til øst og bølger
og
vind kommer rent ind og bunden af bugten er en stor sand bakke - sand
skyllet
i land over millioner af år, her er da også helt øde; men meget smukt. Solen
er gået ned bag bjergene før vi igen er ude på bådene .
15-06-05 : Onsdag . Jeg pakker gummibåden sammen og sætter sejl og
kl.9.00
sejler vi ud af Anaho bugten og går på kryds nordøst, til vi er fri
af
land og går over stag og sejler mod syd ned langs øst kysten af Nuku Hiva.
Jeg fanger igen en bonito på mit hjemmelavet blink. Jeg ser også en
haj
svømme i overfladen ca. 9 - 10 m fra båden den var ca. 1 - 2 m lang og
i et kort sek. kan man se konturen af den, da den er i en bølge top
og
sollyset bryder i gennem bølgen, det svære er det ikke muligt at tage
billeder
af sådanne hændelser det havde ellers været til en fotoprime - hajen i
bølgen
og det rå fjeld af Nuku Hiva i baggrunden . Jeg er nu på grund af
vindretningen
tæt inde under land og det er på tide at tage et kryds ud af igen da de
første 150-200 m af kysten ikke er opmålt og der kan være undersøiske
skær. Necesse har bedre krydsegenskaber og har ikke dette problem og er nu
langt
forude .
Jeg får delfin besøg , det er ikke den art man ser mest. Disse
er helt mørkegrå og mere kortsnude og også lidt størere end normalt. De
er
mere hvalagtige; men jeg er ret sikker på det er delfine - deres
adfærd, var helt typisk som delfiner. Det er en meget klar dag, og man ser
andre sejlere og øerne Ua Huka og Ua Pou `s skyline tydeligt som
blygrå
skygger på horisonten. Det er en fornøjelse at sejle bidevind for
fulde
sejl igen efter år på læns.
Kl. 13.30 anker jeg igen i Taiohae bugten - time senere end Necesse.
![]() |
Sydkysten af Nuku Hiva |
![]() |
Taiohae Bugten og Poul i horisonten |
Poul
er her også, han er lige kommet ind også - time før og er ved at sætte
solsejl op. Han har været 48 døgn om at nå hertil fra Panama.
Poul
og jeg tager i land, og jeg viser ham hvor det meste er placeret. Vi
går
til købmanden, hvor vi får en velfortjent kold øl, som nydes nede i
strandkanten. Snart får vi følge af Kari og Marika. Poul har medbragt en mappe med
tegninger. Han har tegnet på turen, og det er ikke så få han har nået at tegne på
de
48 døgn. Jeg er så privilegeret, at jeg får en tegning. Jeg tilbyder
at
lave aftensmad, da jeg jo har ca. 1 kg frisk tunfisk kød på båden. Kari
og Marika har lige spist så Poul og jeg tager ud på Carita, på vejen
samler
jeg en kokosnød op, det er godt med revet kokos i sovsen.
Det er mørkt før jeg sejler Poul tilbage til hans båd - Ellen. ( en
26`Utzon
spidsgatter )
Vi bliver her endnu nogle dage og forbereder os for den næste tur, som går til Tuamotu
atollerne, en sejlads på ca. 500 mil
Alt vel hilsen Jens .