22. Dramatik på Fiji.

Dramatisk brev fra Jens fra Fiji den 31/5 2006

21-05-06 : Søndag
Necesse er sejlet igen. Det er nu for første gang, siden jeg ankom i mandags, at det er solskin og blå himmel, og det ser ud til, at det vil lykkes dem denne gang.
Jeg begynder at forberede en plan for at  sejle til Suva og få et australsk visa. Jeg sejler over til Rigo for at spørge, om de har nogle pilotbøger eller kort, jeg kan kopiere. Det bliver til flere timer og frokost om bord på Rigo hos Stive og Iretta (dem jeg fik symaskinen af i NZ.) Jeg inviterer dem i byen i morgen mandag, og vi slutter aften med et par sundown'ere til happyhour.

22-05-06 : Mandag
Jeg får fyldt vand på og betalt yacht-klubben, er på toldkontoret for at klarere ud. Jeg køber 3 bundter kava rødder til at give høvdingerne på de forskellige øer, jeg vil besøge på turen til Suva. (en tradition her, der gør, at man bliver taget godt i mod osv.) kl. 17.30 mødes vi til en øl, før vi går til restauranten. Vi har en hyggelig aften.

23-05-06 : Tirsdag
Da jeg sejler forbi Rigo for at sige farvel, inviterer de mig på en kop kaffe, hvor vi får en lang snak om "See Adler"  Iretas farfar har mødt Felix von Lucknow, og de har et signeret foto af ham i en glasramme i båden. De har også en splint fra et af de norske vikingeskibe i en ramme i båden, som den samme farfar i 1920-30'erne havde fået, da skibene blev flyttet til deres nuværende museum i Oslo. De har tillige et stykke teak med en indgraveret messingplade, der fortæller, at det er fra USS Missouri. På dette slagskib fra anden verdens krig, hvor japanerne underskrev kapitulationspapirerne, er dækket fjernet og lagt i en bronzeplade med inskription. Det teak, der blev taget op, blev der lavet disse små klenodier af, som blev givet til højtstående officerer i flåden og højere personel på USS Missouri. 
Jeg kommer først af sted kl. 11.00, jeg sætter sejl og sejler ud; men tiden går, og jeg er først udenfor revet kl. 13.00 . Her er det slet ikke behagelig med 10 sek. m. vind og store søer imod. Jeg kan se, at jeg først er fremme efter mørke ved ankerpladsen på øen Koro, så jeg sejler videre og regner med at kunne ankre ved sydspidsen af øen; men det er meget mørkt og skummelt, så jeg mindsker sejl og ligger bi på SW-lig kurs og går 1,6 knob, så jeg kan sove lidt.

24-05-06 : Onsdag
Jeg får sovet nogle timer før jeg er nær ø og rev; men nu bliver det også snart lyst og jeg sætter kursen på Suva. Jeg kan se, at det akkurat lige bliver efter mørke, at jeg kan ankomme. Det blæser stadig 10- 15 sek. m, og der er store dønninger. Jeg har et kort over stedet. Det er en stor by, så det skulle ikke være et problem. Jeg hører ved 17-18 tiden to andre både, der er på vej ind, kalde customs.

Indsejling til Suva Harbour - Google Maps Klik Her

Jeg er der efter mørke, og det er virkeligt mørkt med tunge skyer og ingen måne; men klart. Man ser byens lys klart; men det er svært at orientere sig, og de to lys over et kan jeg ikke få øje på i lys virvaret fra byen. Der er to blå lys; men der står i kortet, de er røde, så jeg fortsætter på GPS'en. På computeren følger jeg turen ind mod havneløbet.
Jeg er nu i læ bag revet. Dønningerne og vinden er ikke længere så slem. Jeg kalder havnetjenesten og får tilladelse til at komme ind. Det er en inder, jeg taler med, og hans engelsk er ikke let at forstå. Jeg går på dæk for at tage sejlet ned. Så ser jeg to hvide skarpe lys over et i en retning, der ikke er helt forkert. Der var også et rødt blink i retning, hvor der skulle være en rød bøje ved havneindløbet; men da sejlet er nede, og jeg prøver at orienter mig, er det væk. Så går jeg for motor i en let regnbyge, derfor duggede brillerne lidt. Jeg kan igen ikke se disse lys, Så jeg sejler lidt forsigtigt i østlig retning og spejdede over mod byen efter noget at blive klog på. Så sker det, jeg rammer revet, og før jeg når at reagere, er jeg fanget imellem koralblokke, og bliver for hver dønning skyllet længere ind på revet. Det går så ufattelig stærkt, og jeg kalder MAYDAY MAYDAY. Jeg får igen fat på denne svær forståelige inder, og jeg får opgivet alle de informationer, der kræves i en sådan situation - skibets navn, hvor mange om bord, position og skadens omfang. Der kommer først en lille kabine motorbåd ud, men der er nu gået måske 3 kvarter måske en time. Carita har nu stærk slagside og er langt inde på revet, så de kan i dette næsten totale mørke ikke gøre noget andet end gå stand by uden for revet. Yarchtklubben sender en åben glasfiber jolle ud, det er deres rednings båd. De sejler helt ind til mig, og siger, jeg skal hoppe ombord, for der er ikke noget at gøre nu, Jeg ramte revet ved 19 tiden lige efter højvande, som nu er på vej ned. Jeg lukker lugen og hopper i båden, der er stadig lys på Carita, da vi forlader hende og kommer fri af revet. For fuld fart sejler vi og den anden båd ind til Suva Yarchtklub. Gashåndtaget på påhængsmotoren brakkede på redningsbåden da vi forlod revet, men den er stadig mulig at sejle med.
Suva Yarchtklub  ca. 20.30. Han, der reddede mig, hedder Peter Malycha og er tysker. Jeg bliver introduceret til de folk, der var på den anden båd og takker dem for deres indsats, og jeg bliver introduceret til den danske kontaktperson, vi langturssejlere har her i Suva ? Peter  hedder han. Det bliver til, at danske Peter tager mig med hjem. Først i morgen tidlig, når det bliver lyst, vil der blive gjort et forsøg på at få Carita fri; men det er allerede højvande kl. 04, så det er lidt temmelig sent med kl. 07.
Hjemme hos Peter får jeg et bad og et måltid mad, og så sidder jeg der i en fremmed stue med fremmede mennesker og ser et røvsygt fjernsyn, så det ikke er til at tale seriøst.
Jeg fik i virvaret hverken penge, papirer eller noget som helst med, og der er ikke låst og lys på båden. Peter tror, der vil komme nogen ud og plyndre båden. Jeg har det dårligt med at være her og ikke ude og holde vagt og gøre noget som f.eks. at lægge anker ud. Peter er pensionist, og hans tempo er ret langsomt. Det mærkes, når adrenalinet pumper i en, og man kun har i hovedet at komme tilbage til skibet og prøve at redde det. Der var jo på det tidspunkt ikke overhængende fare for mit liv, og Carita tog ikke vand ind. Og jeg fortryder jeg forlod hende. Kl. er nu ca. 22.00, og jeg overtaler Peter til at sejle mig ud til Carita igen. Efter at have købt benzin tager vi redningsbåden og sejler ud til Carita. Det er ikke med stor lyst, jeg får Peter til at sejle mig derud. Motoren er defekt, det er bælgravende mørkt, og det blæser kraftigt. Det er også for ham lidt af et vovestykke, da han er natteblind.
Vi kommer af sted, og på vej ud ser vi, at der er en båd ved Carita; men den sejler væk, da vi kommer, og jeg har mine bange anelser. Peter sejler helt hen til revet, som nu er helt synligt ved lavvande. Carita ligger på siden helt tørt rundt om. Jeg hopper i vandet og svømmer alt jeg kan mod revet, Jeg har en tyk foret jakke på, lange cowboybukser og gummistøvler - alt sammen for at beskytte mig mod koralerne, men det er også en hæmning i at svømme. Der er nu ingen vej tilbage, Peter kan ikke længere se mig, og det går op for mig, at der er en regulær fare for at drukne nu. Jeg når en koralblok og holder fast, mens strømmen går ud, og med næste bølge surfer jeg til næste koral, til jeg når der, hvor revet er helt fladt og jeg kan gå hen til Carita.

25-05-06 : Torsdag
Lyset brænder stadig, og lugen er lukket. Der har ikke været nogen ombord. Kl. er ca. 23.00 nu, og jeg ser, at alt er stadig intakt og i fin form situationen taget i betragtning. Her er ikke slemt at være, da bølgerne ikke længere kan nå os. Batterierne er nede på 11 volt.
Jeg slukker projektøren i masten og navigations-lysene, som har brændt i flere timer nu og har kun lys i kabinen. Jeg får senere at vide fra Peter, at det var godt, jeg slukkede lysene, for så var han klar over, at jeg havde klaret det. Selv havde han sit mas med at finde vej hjem, og det er en bedrift, der bestemt ikke må undervurderes med en defekt motor i mod sø mm.
 Jeg får lagt to ankre ud, og jeg smider en masse konservesdåser overbord, juice og vandflasker, og pumper vandtanken tom for at lette båden.
 Vandet er begyndt at stige, og det lyder grimt for hver dønning, der løfter båden lidt, for igen at lande på koralerne. Jeg har ankerrebet omkring spillet og får stævnen mod bølgerne. Her har jeg vinden i ryggen og sætter forsejlet med spilerbommen til at trække i den rigtige retning. Der er nu ved at komme vand ind og jeg bliver lidt urolig for det. Kl. 03 ca. begynder der at være så højvandet, at båden går fra den ene side til den anden og i hop over bølgerne er fri af revet og falder håret ned på kølen. Jeg arbejder hårdt med spillet. Selv om sejlet
hjælper er surfet stærkere og jeg når ikke længere ud. Om en time er det højvande 1,9 m. Jeg kalder havnetjenesten, og spørger om de kan sende en båd ud og trække mig fri; men med stadig uforståelig pigon engelsk bliver det til at de vil sende en båd. Det kommer til at koste siger han. Der er nu meget vand i Carita, og jeg frygter den måske vil synke, hvis jeg kommer af revet. Jeg kalder igen og aflyser. Ankertovet er knækket og jeg kan nu ikke styre situationen længere. Jeg går i gang med at pumpe gummibåden op og får samlet papirer penge og computeren og kammerarret i en taske og det i 3 sorte plast poser, nødraketter og et anker i gummibåden. Jeg får påhængsmotoren på og taget benzindunken med. Jeg vil blive ved Carita og fortøjer til hende; men må tage spilerbommen af, så den ikke rammer gummibåden. I stedet for at hægte den på plads, smider jeg den i havet nu hvor det ligesom er for sendt.
Så er det at de to fiskere kommer med lys på. Jeg tror selvfølgelig de kommer for at stjæle; men de vil hjælpe mig, nu det er højvande, med at trække mig af revet; men på indersiden af revet. De har en lang båd - en lang åben glasfiber fisker jolle  med 75 hk Yamaha på, og vi får en line til stævnen af Carita og ud til dem. Den sidste time har jeg været så beskæftiget i gummibåden med at redde det allervigtigste, at jeg ikke har registreret at Carita næsten er oprejst hele tiden og kun står på kølen. Jeg smider det tunge anker ud af gummibåden - ikke op i båden; men ud i vandet, så det ikke ødelægger gummibåden, nu hvis jeg kommer fri og bugseres ind til land. Jeg starter Caritas motor og hjælper til med maskinen. Efter 3-4 minutter begynder der at ske noget, og snart er jeg fri, og vi går væk fra revet på indersiden med 5-6 kn. Det er helt ubeskriveligt at forklare hvad jeg føler; men det er flere gange bedre end sex, eller den vildeste rutschebane man kan forestille sig,  hvis det kan bruges som en målestok her. Det vare kun kort før jeg rammer en koral knold og står helt stille igen. Hvis opturen var stejl så er nedturen frit fald: men 10-20 sek. efter er jeg fri igen .
Det sker en gang mere, og mine forventninger er lige som sat på plads igen, vi er stadig ude på revet. Jeg går ned og begynder at pumpe vand ud, jeg er jo bange for der er hul i bunden, og der kommer vand ind, så mens jeg bliver slæbt af sted pumper jeg i 4-5 min til der er tomt ca.  100 l. Jeg er hurtigt oppe og følge med i turen ind. og så ned og pumpe igen. Der er ikke så meget denne gang. Det beroliger mig meget, at jeg kan følge med på pumpen. Tredje gang er der faktisk intet
at pumpe, og det går op for mig at Carita er tæt. Vi tager ikke vand ind! Det vand, der er kommet ind, er mest kommet ned gennem samlingen mellem skrog og dæk, som har været under vand i en lang tid, mens vandet begyndte at stige. Fiskerne kender stede, som deres egen bukselomme, og der er ikke flere grundstødninger, før vi inder havnen i et hjørne, hvor der ikke så tit kommer fremmede yachts ind. Her inden for havnen gør de stop. Jeg forklarer dem, at jeg ikke har nogle anker, og at vi må finde en bøje eller en kaj at fortøjer til. De slæber mig hen til en jern pæl, der står i vandet nær kysten, og jeg fortøjer til den. Jeg takker dem mange gange og giver dem glædeligt og uopfordret alle de Fiji $. jeg har - ca. 200 svarende til ca. 800 kr., hvilket de så
inderligt har fortjent. De ser meget tilfredse ud og tager afsked med et stort smil. Tænk sig - at jeg som troede, de var ude på at stjæle  - "shame on me".
Jeg sover til 07.00 ca. kl. 08.00, og bliver vækket af costums, der spørger hvor jeg er. De vil komme og hente mig, og bringe mig til toldkontoret for at ordne det formelle. Peter kommer også i rednings jollen han havde været ude kl. 7 og er blevet urolig for mig, da jeg ikke længere var på revet, og troede jeg var sunket. Efter costums er jeg tilbage ved pælen. Efter en times søvn vil jeg ud og bjærge hvad jeg kan, af hvad der nu er tilbage ude på revet. Specielt de to anker og spilerstagen. Jeg sejler der ud fra indersiden af revet; men det ser lidt skummelt ud, da jeg nærmer mig revet, og jeg kan ikke lokaliserer stedet, hvor jeg var på grund herfra. Jeg giver op og sejler tilbage igen.
Her ved pælen ca. 40 m fra land står jeg fast på bunden, nu da det er ved at være lavvande . Jeg kalder Suva-yarcht-klub flere gange uden at få svar, så jeg går ned og sover. Om eftermiddagen er der så meget vand at jeg kan komme fra pælen og sejler ned til Yarchtklubben, som stadig ikke svarer på radioen. Jeg kalder en anden båd,  han hedder Brian, om at hjælpe mig i hans jolle med at fortøjer midlertidigt til en kæmpe bøje til tankskibe, der kommer her en gang imellem. Jeg får en lift ind til klubben. Her er kontorknuden. Jeg spørger om det er muligt at blive på bøjen et par dage, og om prisen på en plads i havnen. Han er mere interesseret i at jeg får skrevet mig ind, da det også koster at ligge på anker her - 5$ pr. dag.  En plads i havnen koster 40 Fiji $. Jeg må ikke blive på den store bøje, og får lov at låne et reserve anker så jeg  nu kan få ankeret. Jeg har stadig ingen penge, og vil give en omgang til de to Peter, så jeg går til en tankstation, der ikke er så langt væk og hæver penge.
Jeg medbringer pas og toldpapirer, og får skrevet mig ind i på yarcht-klubben. Jeg vil finde Peter Malycha og bede ham hjælpe mig med at bjærge mit anker; men han kommer først til aften, så jeg må væbne mig med tålemodighed. Jeg ser på et nyt anker til 220$; men nøjes med at køber en 25 l vandunk og bringer vand til båden. Så gør man jo lige som noget. Det er med en ikke ringe følelse af armod dagen skrider frem, uden at man føler man får udrettet noget. Det er nærmest umuligt at komme på land her. Det nærmeste sted er Latuka på øens NW lige hjørne og en sejlads på flere mil.  Et undervandt er blevet revet ud af masten og skal repareres, før jeg kan sejle dertil. Vindrorets styrer årer er brækket, og jeg har endnu ikke set skaderne under vandlinien. Jeg sover meget af dagen. Jeg var ligesom skæv af mangel på søvn og mad. Jeg vågner sendt om eftermiddagen og går i gang med at vaske symaskinen og værktøj i ferskvand. Det havde været under vand da de ca. 100 l vand skyllede fra side til side i skibet. Skal det redes er det på høje tid. Det bliver gjort på fordækket i lys fra dæks lyset nu solen er gået ned jeg smører delene med WD 40.

26-05-06 : Fredag
Jeg bringer vasketøj med ind, det er alt jeg har, det var gennemblødt af saltvand. Eneste mulighed var at vaske og tørre det, før det begyndte at rådne. Jeg har en aftale kl. 8.45 med Peter Malycha om at vi sejler ud og henter mine ankrer. Vi er hurtigt der ude, og ankeret er der stadig, jeg frygtede nogen havde taget det, da det var mærket med en fender; men det er ikke let og jeg får flere skrammer på koralerne. Vi sejler ind igen efter at have bjærget dette ene anker med 30 m kæde og en fender, som også var det mest værdigfulde herude. Da jeg nu har mit anker, kan jeg få ankert om og sejler ud på dybere vand mellem de andre både. Jeg dykker ned og ser på skaderne under vandet. Kølen er meget rusten på hele torpedoen, og der er som en blyantstreg af rust få steder i samlingen til skroget. bunden har ingen alvorlige ar efter koralerne; men der skal selvfølgelig forsegles med epoxyprimer. Værst er roret og skæget foran roret som ikke ser så godt ud. Iland får jeg endelig tid til et bad. Det gør godt bare at stå der under en varm bruser. Jeg får betalt min regning for at Yarchtklubben assisterede med deres jolle - 355 Fiji $ .- 250 for rep. af gashåndtag, 30 og 35 for 2 gange benzin lagt ud af de to Peter og lån af båd til 20 a to gange = 40  altså 355 $. Egentlig har jeg lånt båden 3 gange; men det følte jeg ikke behov for at oplyse til den grådige kontor knude. Udover dette har jeg betalte Peter 50 $ for hans frivillige indsats. Ringer hjem til far og mor og fortæller dem min historie. Bruger en time på at få griflet lidt ned på computeren fra jeg sejlede fra Savusavu d.23 og til uheldet d. 24-25.

27-05-06 : Lørdag
Om morgenen samler jeg symaskinen, og fotograferer min gamle logbog af, da jeg ikke kan rede den for vand. Jeg er over med ankeret jeg lånte og før jeg tager i land kommer STRESSLESS og anker tæt på, jeg sejler der over; men de har ikke klareret ind, så jeg sejler i land i stedet. Betaler for vasketøjet 20 $ vel en ok pris. Jeg går til byen på ca. et kvarter og køber en vaskebalje (en af de mange ting der røg ud på revet i kampens hede - så er opvasken for  hurtig ordnet i en  håndvending); men en opvaskebørste findes ikke i denne by. Tilbage på båden ser jeg at Xora også er kommet. De norske fra Cintra kommer forbi og får en røverhistorie om forlis mm. Jeg får skrevet videre på computeren, om det der er sket de sidste dage, hvor det at side og skrive, har været meget under prioriteret.

28-05-06 : Søndag
Sejler ud på revet i gummibåden. Selv i dagslys og i fint stille vejr med klar sol, er det svært at blive klog på indsejlingen. Ude på revet dykker jeg; men finder ikke stedet eller noget fra Carita, så efter en time sejler jeg ind igen.
I morgen mandag er det helligdag her, og der er lukket alle steder, så jeg kan ikke komme i gang med mine rep. så jeg kikker på symaskinen,som der er problemer med at få den til at køre. Jeg har taget forsejlet ned og sætter det for at sy det; men er ikke færdig da Norske Cintra kommer forbi. Derefter tager jeg i land og får et bad og en øl i selskab med danske Peter.

29-05-06 : Mandag
Det er helligdag i dag og alt er stille, vejret er fint og mange lokale "yartis" er ude at sejle. Jeg får besøg af Jørgen fra Gormlight. Han ligger over i den anden bugt, hvor det er gratis at ligge. Jeg får endnu en gang skilt og smurt symaskinen. Nu virker den, og jeg syr skaderne på sejlene.
Jeg finder en lille kantine, der er åben, og for 4,5 $ får man en stor portion ris og kylling karry. Jeg er i masten og tage billede af hullet og tegne det af på et papir.

30-05-06 : Tirsdag
Jeg er inde i yarcht-klubbens båd butik med billederne af den del jeg mangler i masten. Det har han selvfølgelig ikke og deres hoved butik ligger 3 km væk i næste by Lami og her går jeg til og får sat en ordrer i gang - dvs. jeg vil få besked i aften om prisen og tiden det tager at få en sådan del. Lami er over ved den anden bugt og 5 min gang yderlig og man er ved hotellet. Jeg går hertil og ser Jørgens båd på anker og her er nok 3-4 andre både. Stedet ser meget bedre ud end over ved byen og det er gratis at ligge her mm. Jeg prøver at kalde Jørgen men han er der ikke.
Jeg tager bussen tilbage til yarcht-klubben. Så får jeg oplyst hvor jeg kan købe et stykke teak til at lave en ny åre til vindroret. Det er omme i den anden ende af byen. Jeg tager en bus ind til Suva og prøver at komme videre med en anden bus; men må erkende det nok må blive med taxa, det blev også kun 4 $. Her på trælasten får jeg rettet og høvlet et stykke træ til, så jeg kun selv skal forme det det sidste. Træsorten er en lokal regnskovstræsort kaldet Vesi. Prisen blev 22,50 $ og med bus og taxa , ca. 28 $ = ca. 110 dkr. Jeg er heldig jeg havde nok penge til at betale med. Jeg har kun 5 $ igen på lommen, da jeg kom hjem til yarcht-klubben. Så efter at have været ude med træet tager jeg en bus til byen og hæver 300$. jeg får købt en opvaskebørste, et litermål og en pakke kopimaskinepapir - alt sammen ting, der røg overbord, den forbandede nat mellem onsdag og torsdag.
Jeg er inde på de små kantiner og spise kinesiske ris retter - kylling i karry og lignende - store portioner og for kun 4,5 - 5 $ = 16 -20 kr.
Danske Peter Har spurt om jeg kan sy hans sejl -Han har en lille 18fods sejlbåd. Vi ser på sejlet og jeg tager det med ud og syr det på båden og kl. 22.00 er det gjort. Det gør godt mentalt at kunne gøre gengæld for alt han har gjort for mig.

31-05-06 : Onsdag
Det er nu ved at være en uge siden jeg ankom her om aftenen 1 time efter mørkets frembrud.
 

Området på Fiji hvor Jens ligger for anker - Google Maps Klik Her