Vindror og elektriske autopiloter

På denne side har jeg samlet mine erfaringer med vindror og elektrisk autopiloter. På NETTE's tur til Caribien foregik næsten al styring vha. vindror eller elektriske autopiloter

Ideen til denne side blev initieret at følgende brev, som jeg modtog:

I NETTE's Gæstebog skrev Max:

Vindror

I det efterfølgende vil jeg svare på de stillede spørgsmål om vindror:

Hvorfor valgte du lige Navik og ikke Aries eller Windpilot  Pacific ?

Mit vindror var et  fransk fabrikat Plastimo af mærket Navik . Jeg købte det et år før turen hos Hjertman i Rå i Sverige (Skåne). Prisen var  ca 12.000 svenske kr. dvs. ca.10.000 danske kr. Jeg valgte et Navik vindror, fordi det var det billigste og samtidig havde et godt ry. Bla. havde Billesbølle sejlet 2 gange rundt om Jorden med sit Navik vindror. Navik  er primært beregnet til mindre både op til ca. 30 fod, og NETTE, som er en Ballad, er netop 30 fod.
Manual over Navik Vindror

Hvorfor valgte jeg ikke en Aries eller Windpilot. Faktisk undersøgte jeg begge muligheder, og begge er uden tvivl af bedre kvalitet; men de koster også begge mere end det dobbelte! 

På min tur mødte jeg mange både - typisk større både op til 40 fod  - med  Aries eller  Windpilot, og alle udtrykte stor tilfredshed med de to typer. 

Aries,  som produceres i Nordborg på Als af Peter Mathiesen, er det eneste dansk producerede vindror, som jeg har hørt gode anbefalinger af!

En enkelt australsk sejler Gote, som jeg mødte på turen, havde et vindror af typen Fleming, som han også var særdeles godt tilfreds med.

Alle de nævnte typer er  servo-pendul-ror, og de fungerer efter det samme princip. En padle påvirkes af vind-fløjen til at dreje, så vandstrømmen tvinger padlen til at svinge ud til en af siderne. Til padlen er der så fastgjort en styreline, som overfører kraften til rorpinden eller rattet.

Hvordan virker et Aries, Windpilot, Navik eller et Fleming vindror?

Servo-pendulum with horizontal windvane The pendulum rudder shaft is connected by lines and turning blocks to the tiller or wheel of the boat. The windvane signal turns the pendulum rudder blade, which is then pushed out to one side by the flow of water. The shaft moves with the blade, pulling on the connecting lines and moving the helm. Servo-pendulum gears have up to 200 cm/80 in of power leverage and generate very high steering forces. The steering force generated actually increases with boat speed, so steering quality improves as the wind builds. Most systems use a 2:1 bevel gear to supply yaw damping. Læs mere her: http://www.windpilot.com/en/Se/Tipps/wahlen.html

Hvordan justerer du kursen, når du sejler med Navik sat til?

Navik'ens vindfane drejes vha. en fingerskrue, som drejer den consol, hvor fanen er monteret på.  For at udføre denne justering er man nødt til at rejse sig op i cockpittet og række agterud til vindfanen. Aries- vist nok også Windpilot - har en smart detalje, hvor justering sker med en snor, som kan betjenes fra cockpittet, uden at man skal rejse sig op.

Den facilitet, som Wind Pacific har med at kunne vippe "pendulet" fri af vandet, er det noget, du har manglet?

Navik'en har en tilsvarende facilitet, idet man, når man ligger for anker eller i havn, kan løfte padlen op og hænge den i et beslag. Det eneste problem, der er ved denne løsning, er, at man skal huske at få padlen ned igen, inden båden kommer op i fart, ellers er det umuligt på grund af vandpresset på padlen.

Hvordan styrer Navik i let/kraftig vind på læns ?

Navik'en styrer meget fint med vinden ind agten fra eller agten for tværs - ja , selv i svag vind. Årsagen er, at Navik'ens servo er ekstra følsom, idet vindfløjen kun skal bevæge et lille ror, som sidder på bagkanten af padlen  for at få padlen til at svinge - en detalje som vist nok er patenteret. For både Aries, Windpilot  og de andre servoror gælder det, at vindfløjen skal dreje hele padlen for at få denne til at svinge. Alle disse typer har derfor også en større vindfløj end Navik'en har.

Har Navik nogle svage punkter ? Ja det har den, jeg kan nævne følgende:

• Den består af mange små dele, som man skal passe på ikke at tabe i vandet. Jeg løste problemet ved at have en snor i alle de løse dele, og jeg var ikke ude for at tabe nogle dele over bord på turen.
• Navik'en har en sikring, som skal beskytte padlen, hvis det støder imod en forhindring under fart. Når sikringen udløsen svinger padlen agterud og lægger sig parallelt med vandoverfladen. Problemet med sikringen er imidlertid, at den også kan udløses utilsigtet, hvis presset på padlen bliver for stort, f.eks. under en fart over ca. 7 knob. Dette problem løste jeg ved at anbringe en elastik på et beslag ca. halvvejs nede på den frie del af padlens stamme i en vinkel på ca 45 grader til den konsol, padlen er monteret på. Hvis så sikringen blev udløst utilsigtet, trak elastikken padlen tilbage på plads igen.
• Et problem, som opstod meget sjældent, var, at ved meget stor fart og meget kraftig vind - over kuling - havde roret tilsyneladende ikke tilstrækkelig kraft til at styre båden. Problemet kunne sikkert afhjælpes ved at trimme sejlene bedre.
• Jeg havde et uheld med padlen, idet den knækkede midt ude på Atlanten lige, hvor padlen er fastgjort til den stamme, som holder den. Problemet er vistnok velkendt, da jeg har hørt fra flere, som har haft det samme problem. bla.. Martin Sadolin , som krydsede Atlanten i sin spækhugger, var også ude for at padlen knækkede. Det franske firma Plastimo erkendte, at der var en svaghed i nogle tidlige modeller, og han fik erstattet sin på garantien. Jeg måtte købe en ny padle på Martinique, og det kostede mig ikke mindre end 6.000 kr! Jeg har sikret den nye padle som jeg købte med en snor, således at hvis den skulle knække igen, så vil jeg ikke miste den, da den jo kan svejses på igen. 
• NB 07/05 03 Det sidste nye er at den nye padle faktisk knækkede igen på vej til Greneda på nøjagtig det samme sted som den gamle. Jeg havde som tidligere beskrevet sikret padlen med en snor, så den sank ikke denne gang, og. jeg fik den svejset på Trinidad for 120 kr. 

Hvor har du købt Navik og til hvilken pris ?

Jeg købte min Navik i Sverige hos Hjertman  i Rå, prisen var ca. 12.000 svenske kr., dvs. ca. 10.000 danske kr.

Kender du noget til Windpilot Pacific ?

Jeg mødte flere både på min tur - især tyskere - som havde en  Windpilot. Alle var meget tilfredse. Før min tur talte jeg med leverandøren i Hamborg b.la .om jeg kunne klare mig med den lille model; men han sagde, at han ville anbefale mig at købe Pacific modellen, når jeg skulle på langtur til Caribien. 

Det optimale vindror til en Albin Ballad

Dette afsnit er skrevet den 23/4-05

Af ovenstående fremgår det, at jeg har haft en del problemer med mit Navik vindror. Jeg har længe været på "jagt" efter et nyt til en overkommelig pris, og jeg tror at jeg har fuldet det.
Sidste gang jag var på Trinidad og sejle med NETTE i 2005, mødte jeg en nordmand, som sejlede i en Grinde, og han havde et vindror, som han havde været særdeles godt tilfreds med. Fabrikatet var Windpilot model: Pacific Light.
Jeg kontaktede Windpilot i Hamborg, og spurgte om Pacific Light også kunne styre min Ballad.
Her er det svar jeg fik fra Hamborg:

Her er et billeder af Grinden, som havde montere et Pacific Light vindror

Den norske "Grinde" LUNA med et vindror af typen Pacific Light monteret. NB: Vindfanen er ikke monteret! NB: Bemærk vindroret kan justeres fra cokpitet vha. et simpelt hjemmelavet snoretræk.

Det optimale vindror til en Albin Vega

Dette afsnit er skrevet den 7/9-08

I foråret 2007 solgte jeg min Albin Ballad "Nette" på Trinidad. Samme forår købte jeg en "ny" båd  - en Albin Vega. Derfor er jeg begyndt at interessere mig for finde det optimale vindror til min Vega.
På et sejlertræf i Jyllinge efteråret 2008 mødte jeg en Vega "Louise Rasmussen", som havde et vindror at typen Windpilot model: Pacific Light monteret. Skipper havde været en "smuttur" over Nordsøen til Skotland, hvor vindroret havde styret hele vejen både frem og tilbage. Det eneste problemer, der havde været, var at på plat læns havde vindroret svært ved at holde kursen hvorved båden girerede temmelig meget i søen. Det problem, har jeg også oplevet, når jeg styre min nye Albin Vega vha. min elektriske autopilot.

Vega "Louise Rasmussen" montere med et Pacific Light vindror

Her er et nogle billeder af en Albin Vega monteret med et Pacific Light vindror - bemærk roret er hævet over agterspejlet vha. en rustfri stålplade - klik frem og tilbage for at se flere billeder.

Andre kommentarer om Vindror:

Ovenstående figuren viser nogle statistiske informationer, som viser hvilke vindror de både, der deltog i ARC2000 havde valgt. Du kan læse mere om denne undersøgelse her: http://www.ybw.com/yw/arc_01.html#

Jeg tror, at hvis jeg stod og skulle købe et vindror  i dag, så ville jeg nok købe en Aries eller måske en Windpilot. Aries vindroret er en vel afprøvet konstruktion, og det er uden tvivl det vindror, som har flest sømil på bagen. Windpilot  er måske en nyere konstruktion. 

Hvis jeg skulle af sted på en ny tur til Caribien i morgen. ville jeg beholde min  Navik, som jeg kender, og hvis svagheder jeg har lært at leve med.

Hvis jeg skulle sejle Jorden rundt ville jeg skifte vindroret til Aries eller Windpilot.

En Grinde med sit agter-hængslede ror har ellers mulighed for en simpel version af et servoror, som man selv kunne lave.  Roret består af en vindfane fast forbundet med en lille ror-flap hængslet direkte på agterkanten af hovedroret - se nedenstående figur. Vindfanen drejer så den lille ror-flap  i forhold til hovedroret, som så tvinges til dreje i den rigtige retning.

Her er nogle link til diverse Vindror:

Elektriske autopiloter

På Nettes tur til Caribien havde vi også en elektrisk autopilot med af mærket Navico 1000. Når vinden var svag, benyttede vi ofte den elektriske selvstyrer, som styrer efter et indbygget kompas. 

Selvstyreren fungerede næsten uden problemer under hele turen, og jeg kan kun anbefale dette fabrikat. Det eneste problem, som jeg havde med den, var, at den ikke kunne tåle at blive våd! Når dette skete, holdt den op med at fungere, hvorefter den først virkede igen, når den blev tørret!

Navico, som er blevet opkøbt af  Simrad,  har lavet en ny model TP100. som ikke har dette problem, og jeg har faktisk netop købt denne model for 2.500 kr.

NB: 07/05 03 den nye selvstyre Navico TP100 kunne heller ikke tåle at blive våd!  På Amazonefloden holdt den op med at fungere, og da jeg skidte den ad viste det sig at elektronikboksen var halvfuld af vand! På trods af at den skulle være ekstra sikret mod vandindtrængning. Min konklusion er, at man mindst må have et par elektriske autopiloter med, for at være sikker på at have en som fungere!

Læs mere om valg af elektrisk autopilot.

Navico TP100 / Simrad TP10

Andre kommentarer om elektriske autopiloter:

Ovenstående figuren viser nogle statistiske informationer, som viser hvilke autopiloter de både, der deltog i ARC200 havde valgt. Du kan læse mere om denne undersøgelse her: http://www.ybw.com/yw/arc_01.html#

Bøger om valg af vindror:

Self-Steering Under Sail: Autopilot and Wind Steering Systems by Peter Christian Förthmann (Preface) and Jimmy Cornell  Hardcover 160 Pages [ July 1998 ] McGraw-Hill; ISBN:0070220115 NB: Bogen kan hentes gratis på nettet i PDF, 7,2 MB Book Description All voyaging sailboats require some form of automatic steering to relieve shorthanded crew from having to steer every minute underway. Even coastal cruising boats find automatic steering a welcome convenience. Electric autopilots are the usual choice for weekending and coastal cruising; voyagers prefer the greater reliability and lower power draw of windvane systems, but there are hybrids that offer the best of both worlds. This book explains it all, filling a large gap in the marine how-to-literature. Copyright 1998, McGraw-Hill Jimmy Cornell´s Foreword of the book: "For some strange reason, most cruising people profoundly dislike steering by hand. The prospect of spending hour after hour at the helmused to deter most people from long distance cruising. This is undoubtedly the main reason why, until relatively recently, the number of sailing boats venturing far afieldwas very small indeed. However, all that changed with the advent of automatic pilots specifically built for yachts plus the development of efficient wind operated self-steering devices. Suddenly, the chore of hand-steering was a thing of the past and long ocean passages could be a pleasure – even on yachts with the smallest of crews. Having made one circumnavigation of over 70.000 miles with an Aries and another of some 40.000 with a Hydrovane, I could not be accused of exaggerating if I state unreservedly that one of the most important pieces of equipment on any cruising yacht is a wind-operated self-steering gear. Unfortunately, and surprisingly, this view is not shared by many Cruising sailors. This is primarily because most of us have grown up with technology around us, we tend to take the push-button mentality with us to sea. Steering a given course is easy to achieve by setting a compass course and pushing a button on the autopilot, and, nowadays, this is what most sailors perfer to do. It is usually on the first morning with flat batteries that the love-affair with their favourite toy comes to an aprupt end. Having been forced to listen to countless heart-rendering stories on this very theme at the end of the ARC or similar trans-ocean rally, I managed to persuade Peter Förthmann to come to Las Palmas before the start of the ARC to talk to our participants about the pros and cons of self-steering. His talks and workshops became an instant success, not only becausde he knows this subject better than anyone else in the world, but also because he always speaks generically about both wind-operated self-steering gears and electronic autopilots. He never tried to sell his own products and, in this way, enjoyed the interest and confidence of his audience. I am therefore pleased, not only that he took my advice to write this long-overdue book, but also that he managed to do it so fairly and objectively by giving all his competitors an equal opportunity to make their products known. Alle existing systems are described in the following pages, allowing the reader to make up his own mind. Many sailors agree that Peter´s Windpilot is currently the best gear available. Being both the inventor and manufacturer of this ingenious device, Peter has indeed shown that his name should stand alongside those of his great precursors: Blondie Hasler, Marcel Gianoli, Nick Franklin. This book confirms Peter Förthmann´s standing as the world authority on wind-operated self-steering gears."

 

Her er endnu en bog i PDF-format af Peter Förthmann om vindror, som kan downloades Bemærk! Bogen omhandler kun produkter fra Windpilot i Hamborg

 

Link til manualer for Windpilots produkter:

Wikipedias artikel om Selft-steering gear

Flere links til diverse leverandører af Vindror

 

Service links: Retur til forrige side Har du lyst til at sejle med? Så klik her. Retur NETTE's Hjemmeside Skriv eller læs NETTE's gæstebog S/Y NETTE's fotoalbum Copyright © 07 Mar 2009 18:09 Flemming Bitz   Ring via Skype!