Canarieøerne

I dag sidder jeg i Tonny og Henriks lejlighed og henkoger kød samtidig med at skrive til alle jer derhjemme.

Vi skal af sted i morgen eller overmorgen, over Atlanten til Tobago, hvor mor venter. Nissehuer og juleservietter er klar til juleaften. Rødkål er indkøbt. Nu må vi se om vi kan finde en and eller en gris. Måske bliver det kylling ala and ??

Vi har haft en dejlig tid på de Canariske øer. Vi sejlede fra Madeira med vores nye gast Elisabeth. Efter to timers sejlads havde Elisabeth det ikke så godt. Hun skulle vænne sig til en ny båds rytme. Men een ting kunne man sige om supergasten, hun tog alt i stiv arm. Så der var ikke det mindste piv, bare en bøn om flere poser!

Vi havde en dejlig sejlads. Een af den type hvor man kigger på stjerner i himlen og morild i vandet. Vi sejlede om natten da sejladsen var for lang til en dagstur. Ved at sejle om natten er vi sikre på at ankomme i dagslys, som vi så absolut foretrækker når det er en ny havn der skal anløbs.

La Palma blev anløbet tidligt om morgenen. Vi gik direkte ind i den lokal fiskerihavn, hvor vi håbede at få plads. Det officielle sted at være, er ved en kæmpe færgehavn, hvor vandet er så uroligt at man samtidig må have anker ud for at holde sig fri fra bolværket. Vi var så heldige at få plads og strøg snart ud for at leje bil så vi kunne se øen og få gået nogle ture. Vi slog os sammen med et par franskmænd, så vi kom kun til at betale små 100 kr. pr. mand for tre dages leje. Det er jo rørende

La Palma kunne slet ikke måle sig med Madeira. Jeg tror, hvis man kom direkte fra Danmark, ville man blive meget mere imponeret end vi gjorde. Første tur vi gik var på 6 timer. Vi havde regnet med at skulle vandre en del mere, men lysten manglede, da vi ikke syntes det var besværet værd. Et par stykker tog dog en ekstra tur for at se det nye vulkankrater. La Palma er bl.a. i besiddelse af verdens største krater. Men jeg syntes der er lidt snyd, da det faktisk er flere (9?) vulkaners kratere der er eroderet til et stort.

Efter en fire dages tid sejlede vi videre mod La Gomera. Blandt sejlere kendt for deres rene drikkevand. Blandt "rigtige" turister kendt hvis man har været på Tenerife. Vi havde af en eller anden grund set frem til denne ø. Men Gomera måtte også se sig slået af Madeira.

Havnen på Gomera var meget dejlig, rene badeforhold og næsten ingen kakerlakker, hvilket efterhånden er et særsyn. Kims mor, Ruth, og lillesøster, Carina, skulle komme til Tenerife, hvorfra de skulle tage færgen over til os og sejle med os tilbage Tenerife. Vi havde planlagt en rigtig god dag (syntes vi selv), når de var ankommet skulle vi direkte ud og vandre i ca tre timer. Derefter skulle vi hjem slappe af i et par timer og så ud og spise nationalretten; kanin. Ha, ha, alt gik i fisk. Dvs. Ruth og Carina ankom som planlagt.

Vi tog bussen som planlagt, men gåturen tog 5 en halv time og vi endte et ganske andet sted en planlagt, så vi måtte tomle den hjem. Fred være med det. Alle var stadig i godt humør. Afslapningstimerne blev til èn time, hvorefter vi gik på restauranten, som havde udsolgt af kanin....ok, tænkte vi "der må være andre restauranter", og minsandten det var der. Vi syntes vi fandt en rigtig hyggelig biks, dog en smule dyr, men pyt vi havde et besøg at fejre. Ha, ha. Vi var tre der bestilte kanin, som ikke var specielt velsmagende. Tilbehøret måtte vi sidde og vente på indtil kødet var lunkent. To bestilte Chateubriand...den sagde stadigvæk muuu da den kom ind, så de bad om at få den stegt noget mere...efter lidt palaver blev beskeden forstået og ca. 10 minutter efter kom tjeneren ind med en anden ret! Vi henvendte os igen til tjeneren, som mente denne ret var Chateubriand, men som efter at have talt med overtjeneren måtte bære retten ud igen. Nu var vi andre jo færdige med kaninen, så da den rigtige Chateubriand kom ind måtte de stort set spise alene....der blev ikke lagt drikkepenge !

På vej til Tenerife

Dagen derpå havde vi en perfekt sejlads til Tenerife. Vi var så heldige at se grindehvaler. Vi fulgte dem rundt og var benovede over hvor tæt de lod os komme. Vi sejlede direkte til Colon havn, hvilket man bliver frarådet i vores cruisingguide, da der er propfyldt. Men heldet følger den tossede, så efter at have fortalt tårevædede historier om "mama" som var på besøg fik vi lov at blive. Colon ligger ved Los Americos, som er et turisthelvede. Ruth og Carina havde en dejlig lejlighed med rindende varmt vand, som vi generøst kunne bruge. Uhh, hvor var vi rene. Men på den anden side de fik jo også et meget luksuriøst bad hos os...direkte fra vandslangen siddende i bunden af cockpittet !!

På Tenerife lejede vi kun bil i en dag. Priserne er temmelig forhøjede pga turismen. Vi nåede øen rundt og havde en dejlig dag med frokost i Santa Cruz og aftensmad i Adeje.

Vi tog en enkelt rigtig fededag, hvor vi var nede ved poolen. Oppe og spille kort, drikke lidt vin og så ud og spise på fin restaurant. Maden var rigtig lækker. Det var min fødselsdagsgave fra Ruth og Carina. Den kunne ikke være bedre.

Samme dag som Carina og Ruth tog afsted, sejlede vi videre til Gran Canaria, hvor vi håbede at få plads i den meget populære havn Porto Mogan. Vi skulle op på land i havnen og håbede at det kunne påvirke situationen i positiv retning.

Porto Mogan

Da vi ankom blev vi straks gennet ud; "it's all full", hvorefter vi fortalte at vi skulle på land. Derefter blev vi henvist til det kontor som havde ansvaret for det. Men for at komme ind på et kontor må man jo pakere et sted og da vi er ret små er det generelt ikke et problem at finde et lille hjørne, hvor vi kan smide båden ind. Som sagt så gjort. Vi fandt en plads, som ikke var eksisterende og der fik vi lov at ligge et par dage indtil "vi måske fik noget andet".

Første nat blæste det temmelig friskt med det resultat at alt fra kajen næste morgen lå nede i vores båd: blomsterblade, kviste, plastik, cigaretskod og værst af alt kakerlakker, som vi i skrivende stund stadig kæmper mod.

Efter et par dage fik vi en anden plads, som var meget bedre. Peter kom og besøgte os fra Danmark og havde alskens ting med, bl.a et nyt køleskab, der var enormt dyrt, men vi har rigtig meget gavn af det.

Elisabeth havde fundet en norsk båd at tage over Atlanten med, så det passede fint med timingen. Hun flyttede ud, Peter flyttede ind.

Kim, Elisabeth og jeg havde været ude og dykke inden Peter kom. Sidst vi var her på Gran Canaria (ved årtusindeskiftet) dykkede Kim og jeg også, hvor mit dyk gik helt i fisk, så jeg ville gerne dykke igen med Elisabeth fordi hun er Divemaster. Samtidig havde jeg lidt på fornemmelsen, at jeg til tider blev for tøset, hvis Kim var med. Elisabeth og jeg mødtes i Porto Rico, hvor vi havde et dejligt dyk, så nu er lysten til at se hvad der sker under vand tilstede igen. Elisabeth fortalte dykkerstedet, at de simpelthen ikke kunne være bekendt at tage penge for de dykkersteder de kørte med. Det var de ikke så glade for at høre, men man må sige hun tildels har ret. Første dyk, hvor vi var alle tre var hamrende kedeligt. Andet dyk kunne med mine danske øjne gå an. Men alle deres kunder er jo turister, så folk klager som regel ikke. Om aftenen efter dykket tog vi ud og spiste afskedsmiddag hos El Negro, vores favoritrestaurant, og dagen derpå var vi så heldige at få et læs af Elisabeths pandekager. Vi havde jo, som en del af betalingen for at være med, aftalt at Elisabeth skulle lave pandekager en gang om ugen, hvilket hun aldrig missede....men som hun sagde "jeg havde aldrig regnet med at mine pandekager skulle være indgangsbillet til en båd !". Dertil kan vi kun svare "De pandekager er altså gode

På Cammila's 30 års fødselsdag var alle samlet på båden

- og i kahytten

Efter al for kort tid, skulle Peter hjem og vi skulle på land. Vandlinjen blev hævet, et jordplan blev monteret, båden blev poleret og vokset. Drengene fra båden Poseidon var med og gav en hånd på førstedagen. Det var vi rigtig glade for!

Efter et par dage kom Majbritt, Lars og Arnold samt Dorte, Jesper, Victor og lille Dicte (som jeg godt kunne have kidnappet). Vi nåede at ses et par gange, men det var som om, det var i går vi tog af sted, så snakken var ligeså livlig som den plejer at være. Det er simpelthen så dejligt at få besøg.

Båden kom fin og nypudset i vandet igen og så kunne vi ellers gå i gang indvendig. Vi skulle bygge en hylde for at kunne omrokere, således at der var mere plads til det henkogte kød.

 Samtidig skulle vi have kakelakjagt !! Mette og Nigel kom fra England torsdag aften og fredag kom de ned for at sige hej til os. Om aftenen sad vi længe udenfor og hyggede os med chips og McAllen !

Lørdag kom Tonny og Henrik samt Ida og Per. Tonny og Henrik skulle bo her i Mogan, Ida og Per længere sydpå ved Bahia Feliz. Om søndagen holdt jeg min 30 års fødselsdag, hvor der udover gæsterne fra Danmark også kom en del sejlervenner. Vi var 18 på båden!! Det var enormt hyggeligt. Vi spiste igen på El Negro, hvor der blev sunget fødselsdagssang og hygget til den store guldmedalje. Efterfølgende var vi på bar og derefter ned på båden igen. Det var en værdig 30 års fødselsdag !!

Dagen derpå lå vi på stranden og prustede. Det var vist det bedste for os alle !

Kakerlakjagt

Kakerlakjagt

Tirsdag gik vi igang med kakerlakjagten. ALT er blevet endevendt og sprøjte med Baygon. Selv inde bag bagbeklædningen er der blevet sprøjtet. Med god hjælp fra Henrik og Tonny har det taget to fulde dage. Men ærlig talt er det ingen garanti. Man siger at kakerlakker er det eneste der vil overleve en atombombe. Men nu har vi gjort vores og som drengene siger "hvis de overlever dette, så har de f... fortjent at leve". (Jeg er ikke enig).

Torsdag og fredag har vi brugt på proviantering og henkogning og alt det andet praktiske. Lene kom onsdag, men bor heldigvis tilstrækkelig tæt på Ida og Per til at de kan hygge sig sammen. Men vi har da haft en aften sammen og i dag kommer Lene ned på båden, så vi kan gå og arbejde og snakke.

I morgen er det afgang. 25 dage på rum sø. Vi glæder os til at prøve det, men går ærlig talt og hygger os gevaldigt med vores besøg hjemmefra, så det er helt ærgerligt at tage af sted nu. God jul alle sammen.

Kærlig hilsen

Camilla og Kim

 Camilla og Kim afsejlede fra Canarieøerne søndag den 25. november.  Følg turen over Atlanten til Tobago i Logbogen