|
19/5 2006 Hej alle! Hej Alle !
Ja det er nu tid at fortsætte fra New Zealand, nu da cyklonsæsonen er
over og nye eventyr venter.
Kort kan jeg sige om tiden i NZ. At det har været et behageligt halvt
år med mange små projekter på Carita, en periode med arbejde på en
48? motorbåd. En masse nye venskaber med lokale "Kiwier" og de andre "Yartis", der har valgt at oversomre her. Derimod blev det aldrig til at
udforske dette fantastiske land. Jeg har kun været i Bay of Islands, Opua og i Whangarei og en
enkelt bustur til Auckland. Det var ikke fordi
der ikke var tid,, og råd kunde der nok også blive til; men det var
lige som livet der hjemme i DK. Man havde lige som en dagligdag og det
at rejse rundt, var man ligesom fyldt godt op med efter et et halvt år
på verdenshavene. Men helt sikkert vil jeg en dag komme tilbage hertil
med fly for at udforske NZ. fra A til Z.
![]() |
![]() |
Projektet solsejl undervejs | Forstaget fornyet og afkortet 3 cm |
![]() |
![]() |
Aftentur til Town Basin i Whangare |
Angående mine små projekter på Carita kan nævnes. Jeg var på land 1 måned og fik
renset alt gammelt bundmaling af, slebet rent helt ind til gelcoat'en, smurt 3 lag epoxyprimer på og 5 lag ny bundmaling og
afsluttet med en hvid vandlinie, der absolut fremmer Caritas smukke
linier.
Jeg havde dieseltanken ude og fik den svejst, hvor der var en
læk. Det lyder ikke af så meget; men tanken var placeret før dæk, og
skrog var blevet samlet, og for at få tanken ud, måtte jeg skære et skot
væk. Da tanken igen var på plads måtte jeg retablere skottet
og støbe det hele sammen igen med epoxy og glasfibermåtter.
Solpanelet ladede ikke længere og jeg måtte reparere det, ved at pille bagbeklædningen af, fjerne teknik boksen og lodde kabler på, hvor det
trængtes og så forsegle det hele igen med silikone.
Fra en amerikansk båd fik jeg en symaskine, som de var trætte af at
slæbe rundt med, "Den trænger til et eftersyn" Sagde damen, "Den
laver fuglerede hele tiden". Nu var jeg så heldig at en anden båd i
marinæn var Stressless fra Huskvana i Sverige (www.stressless.nu) og
Ingmar havde arbejdet 25 år som ingeniør med symaskiner. Han så på
maskinen, og der var et par dele, der lige skulle poleres for lidt ir, og
så var den som ny. Jeg følte ikke rigtigt jeg var kommet ærligt til
den, da der ikke var andet i vejen med den. Men damen holdt på, at det
nu var min symaskine, og det var helt i orden hvis den fungerede. Jeg
købte 3 flasker rødvin og gav dem dagen efter.
Efter at have fået systue ombord, var der ingen grænser for idéer. Jeg gik straks i gang med at sy et solsejl til cockpittet. Jeg havde fået et gammelt storsejl fra en anden
amerikansk båd og heraf
syer jeg et drivanker.
Torsdag 27-04-06 : Riverside Drive Marina, Whangarei klokken er 08.00 og Vi - Necesse og jeg
- sejler i dag til Opua for at afvente et
vejrvindue til at gå til Fiji.
Det er en mærkelig fornemmelse at lette
herfra. Efter et halvt år er det blevet som ens hjem.
Her en efterårs
morgen er der en tågebanke over floden, og vi sejler til tider i tæt tåge
før vi er ude på åbent vand. Her er der en frisk pålandsvind, og det
bliver bidevindsejlads op til Tutukaka, hvor vi gør stop for natten,. Godt det samme for om aftenen er der kuling og torden.
Næste morgen fredag er det klaret op. Solen skinner varmt, og her er
vindstille. Vi må gå for motor de ca. 30 mil til Opua.
Her er der gensyn med flere både, vi har mødt før og der er nye at
føje til. Mest markant er en amerikansk solosejler, der bliver min nabo
i marinæn. Det er Donna Lange ( www.donnalange.com ).
![]() |
Amerikanske Donna Lange rundt Jorden med kun et stop på New Zealand. |
![]() |
Billede "sakset" fra Donnas hjemmeside |
En kvinde der sejler jorden rundt med kun et stop NZ i sin 28 fods båd. Og hun har lige gennemført første etape: Virgin Islands, Caribien rundt Sydafrika og syd om Australien og ind her til Opua på 5,5 måned. Her skal hun så vente et halvt år før næste etape rundt Kap Horn og op til USA gennemføres også non stop. Hvordan definerer man begrebet sej? - Donna er det i hvert fald. En aften kommer hun og besøger mig og jeg inviterer hende på mit hjemmebagte rugbrød og spegesild på dåse med løgringe og det hele - dog manglede en snaps til - ellers havde det næsten været som et dansk måltid. Hun er meget imponeret over dansk smørebrød, som falder i hendes smag.
Onsdag 3-5-06.Vi er 7-8 både der vælger at sejle i dag og om formiddagen er der kø ved toldkontoret. Der er et lavtryk, der vil give os SW lige vinde og blæse 20- 25 knob så vi hurtigt kan komme væk fra kysten og fri af land. Jeg bliver hurtigt agterudsejlet i denne kraftige vind, og jeg reber helt ned og surfer 5-6 knob derudaf. Jeg tager mig lige en afskeds øl, mens jeg hører alle de andre udveksle nyheder om deres søsyge. Her er da også temmelig rullende og barskt, koldt er det tillige og en tyk frakke er fundet frem, efter at have været gemt væk i snart 2 år.
![]() |
![]() |
Næste stop Fiji 1100 sømilforude |
07-05-06 : Søndag vinden er aftaget, og
jeg er nu helt alene herude., Sejlene begynder at slå fra side til
side i den lette vind og store dønninger. Kl. 01.00 tager jeg sejlet
ned og fortsætter for motor i natten. Det næste døgn fortsættes med
skiftende motor og lidt sejl,. Det varer dog kun kort tid før det igen bliver helt
vindstille.Kl.12.00
Søndag næsten halvvejs til Fiji. Det meste af
dagen gås der for motor. Kl.16.00 skifter jeg storsejlet til det gamle
storsejl. Ved solnedgang ser jeg lys på horisonten
agter ude. Det er et containerskib, der er på samme rute, som mig og de
kalder mig da de passerer. Vi får en snak. Han er filippiner, og det
er begrænset hvad jeg forstår af hans pigin-engelsk. Vinden dør helt ud
igen kl. 01.00
Mandag nat. Jeg har over det sidste døgn gået 20 timer
motor, så jeg ligger bi for natten. Det ruller ikke længere,
jeg sover godt og vågner kl. 6.45. Der er en svag brise, så der sættes
sejl, og på en fantastisk flot og varm dag fortsættes på en lidt
svingende vind i styrke og retning. Kl.15.40 fanger jeg en guldmakrel. Det holder mig beskæftiget til solnedgang lidt i 18.00, hvor jeg godt
mæt og færdig med opvasken tager en ekstra sundown'er -øl og skåler med Neptun ud
over havet og takker for den dejlige fisk, Det flotte vejr den gode
vind og det lykkelige liv. Jeg har nu stadig 425 mil til næste waypoint, som er Fiji.
Tirsdag. Det er i alt en så perfekt dag med mild vind og fremgang og
igen problemer at der ikke er noget at nævne for dagen udover endnu en
lykkelig dag alene på det mægtige og nådige Stillehav. Mit gamle
storsejl der er så mørt at det krakker bare man ser på det har fået
endnu en flænge som nødtørftigt bliver tappet til.
10-05-06 : Onsdag
Allerede kl. 18.00 solnedgang.
Tirsdag aften ses mørke skyer gå mod
vinden og lukke nattehimlen og vind og vejr ændres hurtigt. Kl.8 00. Onsdag morgen, efter en urolig nat
er der skybrud, og jeg får et regnvejrs bad,
mens jeg tager sejl ned, Skybruddet varer vel en halv time, derefter
svag vind. Jeg har regnet på at jeg vil være fremme søndag og dermed
komme til at betale weekendtillæg. Der er mange sejlere, som er
overtroiske og ikke vil sejle på en fredag. Det er jeg ikke; men
jeg er mistroisk og vil ikke ankomme en weekend til et 3. verdens land - det
koster overbetaling. Jeg bestemmer mig for at ligge bi her 230 mil før
Fiji i det nu stille vejr, med rullende sø og afprøve drivanker og solsejl. Det
er en skøn dag med let vind, sol og musik, jeg har fået af Donna og Thomas, og
3-4 øl og kiks. Carita er som en flydende øde ø
helt for mig selv med 25 grader varmt og 3 km dybt vand. Da ingen
svarer på VHF'èn må det konstateres at jeg har alt dette for mig selv i
en radius af 50 km omkring Carita. eller mere sandsynlig en radius af 300
km, Her ligger jeg så og driver 0.6 knob på NW lig kurs meneds jorden
går et døgn rundt i universet. Aldrig har jeg været nærmere
drengedrømmen om at sejle jorden rundt alene, med en stor følelse af at være
lykkedes med at nå mit mål.
Stadig drivende for drivanker afsætter jeg vanen
tro position i kort og skriver i logbog kl. 24.00. Jeg har derfor lys ved
kortbordet, da jeg i den stille nat hører en kæmpebølge komme
rullende. Jeg går op og ser hvad det er. Natten er nu meget mørk, og
jeg kan se hvidt skum komme i retning af mig..... Det er en kæmpe hval, der
er på vej!. Den minder mere om et damplokomotiv end et levende væsen, der som et tog
kommer ind ind til stationen for svag fart og stopper ved
trinbrættet - -. i dette tilfælde langskibs på styrbordside ca. 7-10 m fra
Carita. Her ligger den i 3-4 min og betragter mig, og jeg den.
Mens havet
bryder over ryggen på den, og jeg kan se dens lille rygfinne. 3-4 m
fremme kommer en søjle af blås ca. hvert minut, og får det rigtigt til at
minde om en dampmaskine. Langsomt starter maskinen op igen, og
damper af sted med hvidt kølvand ud i mørket, mens man kan høre pustene,
og se den fint forstøvede vandsøjle. Jeg får lyst at råbe - du glemte
at fløjte!.
![]() |
Solnedgang over Stillehavet |
Torsdag. Det bliver mere rullende over natten og jeg sover ikke så godt, så kl.6.30 hiver jeg drivankeret op og sætter lidt sejl, og får lidt fart og ro i båden. Jeg er på 21 timer drevet 13 mil på NW-lig kurs. Jeg ser at mange steder i mit nye - 3 år - gamle forsejl fra Dan-Sails - er syningerne der er ved at gå op, Den mistanke, der opstod i 2005 på vej mellem Tahiti og BoraBora,hvor der var 2 mindre skader hvor syningen var gået,, er nu kun alt for tydelig hvor en halv m af agterliet er gået op. Den tråd der er blevet brugt er ikke UW resistent, og nu mør som en overkogt kartoffel. Rigtigt skuffende - taget i betragtning at jeg udtrykkelig sagde det var for jordomsejling og jeg derfor ønskede et specielt stærkt sejl. Jeg skifter til reserve forsejlet og sender en varm tanke til Holger på sy Holger Danske, der i 1999 i Gibraltar gav mig dette gamle forsejl, som har gjort sin på turen fra Gibraltar til Caribien og tilbage til Danmark, og nu halvvejs rundt om Jorden med. Jeg prøver stadig ikke at sejle for stærkt,så jeg først er fremme mandag.
Lørdag 8.50 landkending på en ø Matuku i øst. Kl.12.00 er jeg 3 mil fra wp. Fiji Herfra er der stadig 120 mil indenskærs til Savusavu. Søndag. På vej indenskærs Fiji, og i dagens løb indser jeg efter at have talt med Kari på WHFèn at jeg vil vente med at ankomme til i morgen og ligger bi for drivanker for natten.
Mandag morgen er en smuk morgen med ingen vind. Jeg får drivankeret på dæk og har 10 mil til waypoint passagen. Jeg er fremme kl. 10.00 og fortøjet 11.00 i Savusavu. Så kommer agriculture, health inspection, immigration og costumes ombord. Der er i en afslappet og hyggelig atmosfære. Det gode vejr, der er i dag, skal vise sig at være lidt udover det sædvanlige. Jeg hører fra Necesse - der har været her siden torsdag aften - at det ellers har været gråt og regnede, lige med undtagelse af nu. Jeg selv kan konstatere det samme - alle dage efter jeg kom, har det været grå og overskyet med megen regn. Det må være en efterve fra deres regntid, der nu falder sent i år. Det grå vejr passer fint til den triste stemning, der er på Necesse, som vil drage videre på deres 3 årige jorden rundt sejlads. De må fortsætte for at nå det. Med andre ord vores veje skilles her. Jeg har immervæk kendt dem i 2 år nu. Siden Falmout England har jeg mødt dem utallige gange, hvor vi fra Gomera, Kanarieøerne fulgtes over Atlanten og igen senere fra Aruba og hele vejen frem til i dag, hvor de nu drager videre West over. Det er egentlig mig der er stået af ræset for at bruge 1. år mere her i Stillehavet. Kari og Marika inviterer mig på en afskeds middag, og vi har en hyggelig aften; men næste dag er vejret ekstra trist, og de bestemmer at blive en dag mere, så jeg inviterer dem i byen i dag som tak for sidst. Det er heldigt at det er onsdag, så er der traditionen tro lomu ( jordoven ) på en restaurant her. En anden af vores venner tyskeren Filia Venti med Klaus og Heike deltager også. De fortæller bla. om hvordan det at var på Granada under orkanen i 2004. Om evakueringen fra bådpladsen før stormen og virvar derefter, samt genopbygning af deres båd.
Torsdag 18-05. Tager jeg afsked med Necesse. De sejler ud og er snart ude af syne i en regn byge. Selv bruger jeg dagen på at sy det trætte forsejl. Godt jeg har en symaskine nu, og at jeg købte en rulle sejltråd i NZ. Dog er det kun en nødløsning, da jeg ikke kan nå ind i midten af sejlet. De tykke steder kan den lille symaskine ikke sy igennem; men det holder nok, til jeg når Australien. Der må sejlet have mere professionel første hjælp. Savusavu er et hyggeligt lille sted med mange små butikker og restanter, man kan spise for få Fiji $. Alt sammen meget inspireret af den indiske befolkning her, som står for al handel. Savusavus Yarchtclub er rigtig hyggelig, ny og fin med pæne badefaciliteter. Savusavu har også et rimeligt stort grøntmarked. Ankerpladsen er vel beskyttet for alle retninger, og alle hilser en med "buler" som betyder hej.
Mange hilsner her fra Savusavu Fiji - buler - buler